I januar måned deltog vores BIM Manager Dennis Lund Christiansen i et arrangement, arrangeret af AEC Hackathon i samarbejde med BLOXHUB. Arrangementet blev afholdt i BLOX - en weekend med ”nøderi” på allerhøjeste niveau med deltagere fra byggeindustrien, som fik mulighed for at arbejde med de nyeste højteknologiske værktøjer.

AEC Hackathon (Architecture, Engineering, Construction) er en international nonprofitorganisation med hovedsæde i Seattle, WA, som arrangerer events over hele verden. Formålet er at designere, byggeherrer, byggekonsortier og firmaer, der opererer inden for vedligehold, får mulighed for at mødes med henblik på at samarbejde og udvikle avanceret teknologi.

AEC blev etableret tilbage i 2013 og har siden da hurtigt formået at skabe en organisation, der omfatter alle områder inden for byggeindustrien. AEC afholder 7 events om året, hvor det første gang blev afholdt i Danmark i 2013.

img-hackathon

WSP medarbejder vinder prisen for bedste BIM løsning inden for kategorien ”Green the planet”

Under weekendens AEC Hackathon forløb fik vores medarbejder Dennis Lund Christiansen sammen med resten af sit team bestående af et hold Züblin-ansatte og en arkitektstuderende,  prisen inden for kategorien ”Green the planet”.

Teamet fik 42 timer til at finde en løsningsmodel på baggrund af eget valg af emne. Det, der startede som en ide, har nu udmøntet sig i et projekt, der kan gøre LEED's (leadership in energy & environmental design) bæredygtighedscertificering af konstruktioner endnu mere effektive. En alternativ løsning på, hvordan indsamling af data kan bane vej for AEC (Architecture, Engineering, Construction). Tanken bag projektet, var at udvikle en simulator, som kunne optimere processen af bæredygtighedscertificeringer, herunder LEED, BREAM og DGNB. Klimaændringer er kendt som et alvorligt problem, og forskning tyder på, at 40 % af den totale udledning af drivhusgasser står byggeri for på verdensplan. Halvdelen af udledningerne skyldes nedkøling og opvarmning af bygninger. Den anden halvdel kommer fra materialefremstilling, byggeprocesser og vedligeholdelse. Det fremgår af en udmelding fra den internationale ekspertgruppe JCSS (Joint Committee on Structural Safety).

Anvendelsen af LEED vil DGNB og BREEM kan være med til at industrien indarbejder bæredygtige løsninger, som gør, at vi er tvunget til at se på, hvilke beslutninger, der påvirker miljøet. Grundidéen bag bæredygtighedscertificering er, at man er nødt til at få et vist antal point for at opnå et vist niveau af certificering - sølv, guld eller platin.