Bürgenstock Resort

Det er svært at finde en mere innovativ løsning end det køle- og varmesystem, der blev udviklet til det imponerende Bürgenstock Resort i Lucerne, Schweiz


Beliggenhed

  • Luzern, Schweiz

Sektorer

Ydelser

Kunde

  • Bürgenstock Hotels AG

Status

  • Åbnede i 2017

Det historiske hotel, som spejler sig i Lake Lucerne fra sin 500 meters højde over vandet, blev bygget i slutningen af 1800-tallet og er i øjeblikket ved at blive renoveret i et forsøg på at gendanne hotellets fordums glans.

Med bæredygtighed i højsædet besluttede teamet at bygge videre på nogle af de idéer som grundlæggere, Franz Josef Bucher og Josef Durrer, oprindeligt havde i tankerne for hotellet. I 1888 fik disse pionerer lov til at udvinde drikkevand fra Luzern-søen til brug i hotellet; i dag benytter man samme fremgangsmåde til at udlede energi fra søen.

Det nye resort bliver 100% afkølet og får 80% af dets termiske energibehov dækket ved hjælp af et netværk af ekstremt isolerede rør, som er tilsluttet et energifordelingsanlæg, der er næsten CO2-neutralt.

Hjernen bag denne geniale anordning er virksomheden, Wirthensohn, som for nyligt blev opkøbt af WSP. Som en af de største rådgivende ingeniørfirmaer i Schweiz er Wirthensohn eksperter i at levere projektledelse og rådgivning på energiprojekter. Virksomheden er kendt i Schweiz for sine innovative og bæredygtige løsninger. De arbejder på tværs af en lang række markedssektorer, og har været ansvarlig for bygningsinstallationer og rådgivning på en lang række prestigefyldte projekter.

Wirthensohn fandt på en løsning, hvor man benytter trykrør til at pumpe vand fra 37 meters dybde i søen op til Bürgenstock Resort. Vandet starter på en temperatur mellem 5 og 7ºC og bliver brugt til opvarmning, varmt vand, køling og vanding. Vandet ledes derefter tilbage til søen, hvor det driver en turbine, der genererer elektricitet som inddriver 50% af den energi, der anvendes i pumpningsprocessen. 

 

img-burgenstock-resort-switzerland-alpine-garden-EN-CH

Bürgenstock Resort - Alpine Garden

Varme- og kølesystemer

Varmen genereres i et energiværk som består af to 650 kW varmepumper, som i den koldest periode i vinteren bliver suppleret af to kedler med flydende gas. Anlægget forsyner alle feriestedets bygninger med 52ºC varmt vand. Små lokale varmepumper bruges til at øge vandets temperatur i de ældre bygninger, hvor der er behov for en højere vandtemperatur.

Ved hjælp af en plade-varmeveksler, kan man også bruge søvandet til at forsyne resortet med koldt vand. Vandet bliver distribueret til bygningerne via lange rørledninger og bruges til at nedkøle bygningerne i sommerperioderne.

img-burgenstock-resort-work-switzerland-EN-CH

Bürgenstock Resort - workers on site

Prestigefyldt projekt

Wirthensohn har været involveret i renoveringen af Bürgenstock Resort siden 2011, og har ikke kun stået for projektering af varme- og kølesystemer og energiløsninger for hele stedet, men har også leveret planer for opvarmning, airconditioning, bygningsinstallationer og koordinering af HVAC-systemer for både Palace Hotel & Conferences, the Grand Residence Suites og The Diamond Domes.

Æstetikken var en høj prioritet på grund af stedets flotte beliggenhed, og hvis man kombinerer dette med projektets kompleksitet, så er det alt i alt et enestående projekt, so har betydet mange justeringer i løbet af den ni-årige byggeprocessen. De første hoteller, restauranter og diverse faciliteter blev åbnet for gæster i 2017. Den store åbning af hele Bürgenstock Resortet vil dog først finde sted i foråret i 2018.

For mere information om Bürgenstock Resort, besøg hjemmesiden: https://www.buergenstock.ch/en 

 

img-burgenstock-resort-on-site-switzerland-EN-CH

Bürgenstock Resort - workers on site