Hvidovre Sundhedshus

Det gamle posthus i Hvidovre omdannes til et nyt samlet sundhedscenter.



Beliggenhed

  • Hvidovre, Danmark

Kunde

  • Hvidovre Kommune

Status

  • 2015-2018

Arkitekt

  • NORDIC - Office of Architecture

Rolle

  • Underrådgiver

Lyst og lækkert sundhedshus

Det tidligere posthus i Hvidovre fra 1959 skal frem over huse kommunens Sundhedshus. Sundhedshuset skal samle sygeplejeklinik, sundhedscenter samt genoptræning under ét tag, og skal være en attraktiv og visionær fysisk ramme for både medarbejdere og brugere.

Den oprindelige bygning fremstår ganske lukket i sit 80'er udtryk, og gennemgår derfor en større forvandling, som indebærer en hovedindgang, der indenfor oplyses af store mængder dagslys via nye ovenlys/lysskorstene. Derudover åbnes udearealerne op mod den grønne rådhuspark og de øvrige omgivelser, så huset får en central placering og bliver en aktiv medspiller i de borgerrettede funktioner i parken.

Projektet omfatter nedrivning, sanering og efterfølgende ombygningsarbejder, installationer samt energiforbedrende renovering af klimaskærmen. Derudover skal renoveringsarbejderne overholde kravene iht. BR15.

img-hvidovresundhedshus2

En del af bymidten

Det har været et stort politisk ønske at samle de fleste borgerrettede sundheds- og genoptræningstilbud i ét sundhedshus midt i byen. I husets kælderplan indrettes omklædnings- og badefaciliteter for borgere og medarbejdere samt teknikrum og cykelparkering til medarbejderne. I stueplan indrettes reception, venteområde, behandlingsrum for Sygeplejeklinik og Genoptræning, samt træningssale og arbejdspladser til personalet. På 1. sal indrettes kontorarbejdspladser, møderum og samtalerum for Sundhedscenteret og Genoptræningen. WSP yder, som underrådgiver til Øens Murerfirma, projektering af alle tekniske installationer og konstruktioner.