Parramatta Square omdannes til et nyt multifunktionelt byområde, som skal fungere som det nye centrale businessdistrikt i Sydney.


Beliggenhed

  • Sydney - New South Wales - Australia

Sektorer

Ydelser

  • Akustik og vibrationer
  • Facader
  • Intelligente transportsystemer
  • (Se alle)

Værdi

  • 12,9 mia. DKK

Status

  • projektperiode 2019-2021

Saneringen af Parramatta Square er omfattet af den udviklingsplan som regeringen i New South Wales har søsat, hvor man har valgt at investere 10 milliarder AU$ i infrastrukturen i et forsøg på at bringe nyt liv til den vestlige del af Sydney. Visionen er at skabe et pulserende og kosmopolitisk erhvervs- og boligdistrikt, der imødekommer de behov, som opstår i forbindelse med den massive befolkningsvækst og den stigende urbanisering i det vestlige Sydney.

Implementering af bæredygtigt design

Kernen i dette store byfornyelsesinitiativ er adresserne 6 og 8 Parramatta Square, hvor to store kontorhøjhuse kommer til at pryde pladsen. Kronjuvelen i byfornyelsesplanen bliver projektet på 8 Parramatta Square, som omfatter Australiens største kontorbygning, der består af 55 etager med en samlet højde på 243 meter. 8 Parramatta Square var tidligere øremærket som boligområdet, men dette blev ændret af Walker Corporation, som besluttede, at det ville give mere værdi at give det en erhvervsfunktion. Ændringen af bygningens funktion viste, at der er et klart behov i regionen for et velfungerende, topklasses erhvervsområde, og Parramatta byråd støttede derfor også op omkring brugsændringen i et forsøg på at bringe flere jobs til området. Et af kravene for at dette kunne gennemføres var dog, at man fra de nedre etager skulle have direkte adgang til det tilstødende 31-etagers kontorhøjhus beliggende på 6 Parramatta Square. De to nye bygninger vil tilsammen udgøre 120.000 kvadratmeter til kommercielt brug, som man forventer vil stå færdigt i 2019-2021. Byudviklingsprojektet omfatter alt i alt et erhvervsområde på 250.000 kvadratmeter, som kan rumme op til 23.500 medarbejdere. The Green Building Council of Australia vil bistå projektet med rådgivning, for at sikre, at bygningen får den højeste klassificering af alle kontorbygninger i Australien, når det kommer til Green Star certificering samt rating i National Australian Built Environment Rating System (NABERS). Walker Corporation hyrede WSP til at levere følgende ydelser på begge højhuse: Konstruktionsdesign, brand- og sikkerhed, kommunikation og koordinering, akustik, belysning, bæredygtig rådgivning, facader, integreret trafikplanlægning og bygningsinstallationer.

WSP leverede et innovativt og bæredygtigt design. Vi fokuserede især på at skabe et fleksibelt design, som imødekommer og tager højde for den fremtidige urbanisering og befolkningstilvækst. Der var derudover stort fokus på bæredygtighed og place-making gennem hele designprocessen. Byggeriet påbegyndes i 2018.