Broer

WSP har designet og bygget broer i mange år, og vores erfaring fra tidligere projekter gør, at vi kan tilbyde vores kunder en lang række integrerede tjenesteydelser, som lever op til den enkelte kundes økonomiske og æstetiske krav. 




Broer har altid spillet en vigtig rolle i det moderne samfund. De er ikke kun en væsentlig del af vores transportnet, de forbinder vores samfund og står frem som ikoniske konstruktioner i landskabet. Man udvikler løbende på brokonstruktioner, og har gjort det siden tidernes morgen og selv om man i dag benytter sig af komplekse og moderne metoder, så vil man blive ved med at udvikle nye teknikker i takt med at kapacitetsbehovet stiger.

I dag fungerer broer som byernes livliner, og transportmyndigheder over alt i verden står over for en række udfordringer, når det kommer til at optimere transporten af varer og personer. Hvad kan man gøre for at sikre driften af de gamle broer? Hvornår skal man begynde at udskifte ældre brokonstruktioner med nye moderne konstruktioner? Broer er vigtige for vores sociale og økonomiske udvikling, og vi skal derfor blive ved med at forbedre tilgængeligheden.

WSP er broeksperter, og vi kan bygge alle typer broer fra viadukter og til- og frakørsler til store vej- og jernbanebroer til mindre fodgængerbroer og faunapassager. WSP har projekteret, bygget og vedligeholdt broer i mange år, og vores erfaring fra tidligere projekter gør, at vi kan tilbyde vores kunder en lang række integrerede tjenesteydelser, som lever op til den enkelte kundes økonomiske og æstetiske krav. 

Femernforbindelsen

Femernforbindelsen

WSP er førende inden for brokonstruktioner

Alle broer er unikke, og det individuelle design skal altid tage højde for vind, vand, jordskælv og diverse andre eksterne faktorer. Innovative byggemetoder og nye materialer og udstyr har gjort det muligt og mere sikkert for os at krydse store afstande, samtidig med at miljøgener generelt minimeres. Hvis vi skal skabe en infrastruktur, som både er modstandsdygtig og bæredygtig, så er det afgørende, at vores broeksperter har adgang til og kan håndterede de nyeste og mest effektive værktøjer, såsom BIM, 3D-analyser og modelleringssystemer.

WSP har designet verdens første jernbanebro af genbrugsplast til US Army Transportation Corps, som er ansvarlig for al transport af hærens personale og materiale. Teknologien, hvor man brugte genanvendelige, plastbaserede kompositelementer (RSC), blev udviklet i samarbejde med forskere fra Rutgers University i New Jersey.

WSP kan fremvise nogle unikke og prisbelønnede broprojekter verden over, såsom Finnevik Broen i Finland, Redhayes Bridge i UK, George C. King Bridge i Canada, Ekensbergsbron i Sverige, Tran Thi Ly broen i Vietnam og udskiftningen af Woodrow Wilson broen i US.

Vi forstår, at alle broer er unikke, og det kræver, at man har en forståelse for lokale vindforhold, geologi og hydrologi. Pålidelig computersoftware, som kan forudsige, hvordan brokonstruktioner vil reagere på eksterne forhold både under og efter konstruktion, har banet vejen for højere, længere og mere modstandsdygtige broer.

George C. King bridge

George C. King Bridge, Canada

Broer er en naturlig del af det lokale miljø

Vi anskuer hvert enkelt projekt som en ny mulighed, og vi tager altid højde for lokale forhold, økonomiske realiteter og hvad formålet med broen er, så vi i fællesskab med kunden kan finde den bedste løsning.

Vores medarbejdere kender til relevante byggemetoder, og vi kan både levere hængebroer, stål- og betonbroer og skråstagsbroer mm.. I Indien arbejdede vi på Chenab Bridge, som er den højeste og længste jernbanebro i verden, bygget som en ren stålkonstruktion. I Finland hjalp vi med at bygge Kruunuvuorensilta broen, som er en af de længste broer i verden dedikeret til fodgængere, cyklister og offentlig transport.

Vedligeholdelse er også en vigtig del af et broprojekt, og her spiller nye, innovative løsninger en vigtig rolle. Man kan blandt andet bruge droner til besigtigelse, sensorer til dataindsamling og 3D-funktioner i projekteringsfasen.

Kruunuvuorensilta Bridge

Kruunuvuorensilta Bridge, Finland

Management, besigtigelse og vedligeholdelse

Transportmyndigheder verden over bliver udfordret, når det kommer til at varetage og vedligeholde de ældre broer. Det er meget dyrt at vedligeholde de offentlige broer, og man bliver nødt til at foretage tilstandsvurderinger og lave langsigtede planer for asset management, hvis man skal sikre driften i fremtiden.    

Vi indtænker dette i de tidlige faser og hjælper kunden med at udvikle omkostningseffektive og holdbare løsninger.

"Vi er eksperter, når det kommer til at føre brotilsyn, og vi har udviklet metoder, som gør, at vi udføre tests uden at gøre skade på selve konstruktionen, hvilket er grunden til, at kunder skal hyre os til at bistå dem med asset management," siger Eric Peissel, vicedirektør for Transport i WSP Canada.

 Det er yderst vigtigt at få foretaget en tilstandsvurdering og få integreret asset management strategier tidligt i projektfasen, da fremtidige transportløsninger kommer til at udfordre, hvordan vi anskuer brokonstruktioner på nuværende tidspunkt. Selvkørende biler og lastbiler, som kører i speciallavede vejbaner, vil bringe nye udfordringer, som der skal tages højde for, når man renoverer og bygger broer. 

Vores broeksperter har international erfaring og kan bringe nye og innovative løsninger til lokale projekter. Vi mener, at det er WSP’s opgave at vise vores kunder, hvilke muligheder og udfordringer fremtiden bringer, så dette kan indtænkes allerede i de tidlige faser af et nyt projekt. Vi ønsker nemlig at skabe broer med lang levetid, som er bygget til at imødekomme den fremtidige udvikling. Vores team kan bistå med hjælp vedrørende lovpligtige godkendelser, planlægning og projektering, byggemetoder og økonomi, fundamenter og materialer og meget mere.

Woodrow Wilson bridge

Woodrow Wilson Bridge, USA