WSP anvender BIM gennem alle byggeriets faser og sikrer dermed en dynamisk integration mellem analytiske modeller og 3D-bygningsmodeller, som skal sikre bygherre et godt byggeri baseret på gennemanalyserede løsninger.


Sektorer

Ydelser

  • Planlægning og projektering
  • Konstruktioner
  • Udbudsrådgivning og udbudsstrategier
  • (Se alle)

BIM – ’Building Information Modelling’ er et internationalt begreb, som i dag er blevet et generelt udtryk for ”digital innovation” i hele byggebranchen. I et projekteringsforløb skal BIM være et tæt samarbejde, hvor de forskellige involverede parter, udveksler data igennem projektets proces, fra idé og design til udførelse og drift. Det skal, gennem tæt dialog, involvere alle deltagere i projektet fra bygherre til rådgivere og videre til udførende, så det færdige produkt svarer til kundens ønsker og behov.

BIM handler om, at udnytte og effektivisere de forskellige fagdiscipliners kompetencer bedst muligt, gennem de projekteringsværktøjer der benyttes. På den måde optimeres projekteringsprocessen og kvaliteten af det færdige projekt.

WSP arbejder med de mest effektive BIM-løsninger og en ’cloud’ baseret teknologi, er bare én af de metoder vi benytter os af, hvor projekter nemt tilgås og udveksles i ’skyen’. Projekter tilsikres dermed optimalt informationsflow og deling af vigtige opdateringer igennem alle projektets faser sker hurtigt og effektivt via ’skyen’.

WSP anvender BIM gennem alle byggeriets faser og sikrer dermed en dynamisk integration mellem analytiske modeller og 3D-bygningsmodeller. Analytiske modeller bruges bl.a. i konstruktive og energimæssige forhold til at forbedre og optimere bygninger, og vi kan dermed sikre bygherre et godt byggeri baseret på gennemanalyserede løsninger.

3D-bygningsmodeller kan anvendes til at eftervise og understøtte areal- og mængdeopgørelser og holder derved styr på de økonomiske forudsætninger under projekteringen. På den måde reducerer BIM usikkerheder og beviser eller modbeviser eventuelle kritiske løsninger i projekteringen.

Hos WSP effektiviseres kvalitetssikring gennem løbende digital konsistens- og kollisionskontrol. KS dokumentation udføres med afsæt og integration i 3D- fagmodeller, hvor identificerede kollisioner registreres, og hvor rettelser opdateres i et dynamisk flow mellem faglige og tværfaglige ydelser.

3D-fagmodellers integration til fagbeskrivelser skal sikre, at de korrekte bygningsdele er beskrevet, og at kun de anvendte bygningsdele kommer med i bygningsdelsbeskrivelser og tilbudslister.

 

 

Helhedsorienterede løsninger

BIM er ikke bare 3D-projektering, men kan udvides til 4D, 5D og 6D. Her kan der i projektet tilknyttes tidsmæssige, økonomiske og driftsmæssige forhold på bygningsdelene for at sikre et veldokumenteret og teoretisk gennemprøvet projekt. Det vil efterlade en byggeproces uden ubehagelige overraskelser i udførelsen, og minimere uforudsete udgifter gennem hele projektfasen samt forberede bygherre til bygningsdriften. På denne måde klargøres projekterne samtidigt til VDC – ’ Virtual Design and Construction’, som ofte anvendes af entreprenører, hvor et projekt opføres virtuelt, inden det bygges i virkeligheden.

Under udførelsen af et byggeprojekt kan BIM anvendes som et effektivt produkt til udførelse af fagtilsyn, hvor projektet løbende opdateres med evt. fejl og rettelser. BIM giver et helt nyt perspektiv til projektet og en visuel analyse kan ved hjælp af ’gamification’ hjælpe på forståelsen af projektet. WSP kan afprøve projektet med VR – ’Virtual Reality’ som et effektivt produkt i projekteringsfasen, hvor der tages vigtige beslutninger om projektets form og struktur.

Anvendes VR også som trænings-studie for vedligehold i FM situationer, kan bygherres service af bygninger simuleres og trænes inden byggeriet står klar til aflevering og drift.

WSP er en global virksomhed med specialister inden for mange faglige og tekniske discipliner, derfor er der mulighed for, at gøre brug af mange kollegaers kompetencer internt i virksomheden. WSP har blandt andet en visuel afdeling i Sverige, som udelukkende arbejder med at visualisere projekter indenfor alt byggeri som f.eks. veje, letbaner, jernbaner, broer, bygninger og komplette anlægsprojekter.

 

Se mere omkring visualiseringer på: wspvisual.se