Vi ved, at vi har en alt for høj CO2-udledning, som forårsager kraftige klimaændringer, der skader miljøet, samt skaber en usikker økonomisk situation. Der er derfor et stort pres på transportsektoren, hvor borgere verden over efterspørger en hurtig overgang til integrerede CO2-neutrale løsninger. Dette lægger en byrde på regeringer og private virksomheder rundt omkring i verden, som står med ansvaret for at fremtidssikre vores transport, så vi undgår den skadelige CO2-udledning.
Vi har samlet ekspertise og erfaring fra vores fagfolk verden over, og benyttet denne viden til at udarbejde et whitepaper, som skal hjælpe trafikselskaber og offentlige transportudbydere med at forberede sig på de mange udfordringer, som de står overfor ved en CO2-neutral omlægning af bussektoren. WSP har fremhævet og beskrevet de brede kompleksiteter ved en overgang til en CO2-neutral bussektor, og vi har desuden defineret fire vigtige hovedområder, hvor vi kan bidrage med ekspertrådgivning, så vi i samarbejde med kunden kan bane vejen for en gnidningsløs overgang. Vi fokuserer på følgende fire hovedelementer: Omfattende planlægning, en systematiseret tilgang til udbudsfasen, tilpasning til de nye former for energiforsyning samt den organisatoriske udfordring ved forandringsledelse.