LEVENDE BYER: NEUROVIDENSKAB, ARKITEKTUR OG TEKNOLOGI

Er det muligt at anvende neurovidenskab, når vi byplanlægger? Hvis ja, hvordan kan vi bruge denne viden til at skabe nye byrum og udvikle nye teknologier, som har til formål at forbedre vores generelle velfærd og trivsel? Og i hvilket omfang kan industrien og politikerne hjælpe os til at nå dette mål? 

Dette var bare et par af de spørgsmål, som blev debatteret til The Conscious Cities Conference, som blev afholdt i London i maj måned. ’Levende byer’ er et relativt nyt koncept, som er indbegrebet af en tankegang, hvor velfærd og sundhed er i højsædet, når man byplanlægger, i stedet for effektivitet. Man fokuserer derimod på, hvordan dataanalyse, kunstig intelligens og kognitiv videnskab kan anvendes til at skabe bysamfund, der er mere dynamiske, og som kan aflæse og tilpasse sig indbyggernes behov. Førende specialister inden for kognitiv neurovidenskab, arkitektur, computervidenskab og ingeniørvidenskab deltog i konferenceren i London, og der var derfor repræsentanter fra alle fagområder, hvilket gav anledning til nogle spændende diskussioner.

Byer som en forlængelse af sindet

Overvej dette: En by, som er en forlængelse af dit nervesystem, som fungerer som et slags ’udvidet sind’. Teknologi påvirker ikke kun, hvordan vi designer og driver byer, men også hvordan vi opfatter, oplever og interagerer med bymiljøet. Der findes endda flere velkendte eksempler: Google Maps har for eksempel ikke kun haft indflydelse på, hvordan vi navigerer rundt i byen. Det har faktisk bogstaveligt talt ændret hjernens hukommelsesprocesser samt vores navigatørevner. WiFi har ændret, hvordan folk interagerer i (og med) det offentlige rum og private butikker. WiFi har for eksempel stor indflydelse på, hvordan vi opfatter og benytter os af caféer og restauranter, hvor folk ofte bliver hængende i længere tid af gangen. Vi bliver desuden bedre til at skabe virtual realities, hvilket kommer til at have en stor indflydelse på, hvordan vi kommer til at designe, bygge og drive vores bygninger og infrastruktur i fremtiden. Vi er først lige begyndt at forstå mulighederne for virtual reality.

Psykologi på gadeplan
Flere studier viser, at menneskers opfattelsesevne påvirkes af forskellige bymiljøer. Disse studier måler, hvordan folk opfatter og interagerer med det omkringliggende bymiljø. Studierne viser, at der ofte er en uoverensstemmelse mellem, hvordan vi bruger og opfatter specifikke lokationer, i forhold til hvad disse områder egentligt er beregnet til. Man kan for eksempel indsamle data over steder, hvor mennesker har tendens til at samle sig i byerne, og bruge denne information til at danne sig et overblik over, hvordan byens indbyggere opfatter og reagerer på specifikke steder. Denne viden kan man eventuelt bruge til at skabe facader og områder, som man ved får folk til at gå eller bevæge sig mere. Man kan dermed designe byer ud fra bevægelsesmønstre, og dette kommer til at få stor indflydelse på bygplanlægning i fremtiden, da Smart City-konceptet bliver mere og mere udbredt, og fordi vi generelt fokuserer mere på sundhed og velvære. 

Fra ide til udførsel
Man har estimeret, at Smart City industrien er 1-3 billioner dollars værd, så hvordan kan det være, at der stadig er en stor kløft mellem den relle forskning og kommercialiseringen af konceptet generelt? Hvordan kan vi omsætte konceptet til praksis? En af de mere pragmatiske forslag, gik ud på at udvikle en standard manual for, hvordan man designer levende byer. Under konferencen blev der udviklet et foreløbigt udkast til en grundlæggende model:

1. Identificer fysiske og kognitive målsætninger (fx. trivsel, produktivitet, sundhed).
2. Specificer konkrete kognitive værdier (fx. ro, selvstændighed, motivation, engagement, inklusion, empati mm.) og komfortniveauer (fx. visualitet, termiske forhold, mobilitet, ergonomi, luftkvalitet), som relaterer til de fysiske og kognitive målsætninger.
3. Planlæg løbende forbedringer ved hjælp af dataindsamling, analyser og nye designløsninger.

Hvad er næste skridt?
Det kræver stadig en del arbejde at omsætte disse koncepter til virkelighed, men det står klart, at neurovidenskab og teknologi kommer til at have væsentlig indflydelse på fremtidig byplanlægning. Vi har kun lige skrabet overfladen, når det kommer til at udnytte denne teknologi og de muligheder det skaber. Man skal dog også tage højde for potentielle udfordringer og risici såsom sikkerhed og retten til privatliv, som kommer til at spille en større rolle som konceptet skrider frem.

For mere information omkring ’levende byer’:

• A Manifesto for Conscious Cities
• An Introduction to Conscious Cities (YouTube video)
• “Health, wellness, and experience in the built environment: From green buildings to Conscious Cities” af Mark Bessoudo