Hvordan har dit praktikforløb i WSP bidraget til dit uddannelsesforløb?
Jeg har i de 3 måneder, jeg har været i praktik hos WSP, fået et rigtig godt indblik i rådgiververdenen. Jeg har hovedsageligt beskæftiget mig med NYT OUH sammen med Peter Frøkjær, disciplinleder for elinstallationer, hvor jeg har deltaget i alle de forberedelser, der hører til sådan et stort byggeri. Det har også givet mig materiale til mit afsluttende projekt. Der vil Peter fungere som min eksterne vejleder.
Nævn én konkret erfaring, som du vil tage med dig videre?
Det må være den måde, hvorpå jeg har oplevet, at man kan hente hjælp fra det kæmpe globale bagland man har af WSP kollegaer. Samt måden man registrerer de kompetencer man har. Det gør at den dybe tallerken ikke behøver at blive opfundet mere end én gang.
Kunne du finde på at søge job i WSP efter endt uddannelse?
På grund af det rigtig gode arbejdsmiljø kunne jeg godt se mig selv i WSP på et tidspunkt, hvis det rette projekt eller tilbud bød sig til.