Kamran Moazami mener, at den skepsis nogle har for højhuse, er ubegrundet og måske stammer fra nogle uheldige eksempler fra 60’erne og 70’erne. Men moderne højhuse er noget helt andet, og han har flere eksempler på, hvordan de løfter hele områder, skaber sociale rum og kan være gode at arbejde og bo i.
"Et højhus, som er gennemtænkt og bygget godt, kan løfte et helt område. Det kan tiltrække folk og give rum for fælles aktiviteter og begivenheder. Højhuse kan som meget andet designes godt eller skidt. Hvis de er designet godt, bliver de et bæredygtigt aktiv for byen", siger Kamran Moazami.
Et eksempel er 22 Bishopsgate (278 m) i London, som er den første bygning i Storbritannien, der er certificeret efter Well-standarden. Bygningen opfylder dermed en masse krav, der understøtter trivslen og gør den til et behageligt sted at opholde sig og arbejde – det er fx krav til lys, indeklima, muligheder for bevægelse mv.
The Shard (310 m) i London ligger lige oven på undergrundsstationen London Bridge og har kontorer, restauranter, et hotel, forretninger og boliger, og det giver liv til bygningen – og ikke kun inden for normal arbejdstid.
Et tredje eksempel er Merchants Square i London, hvor der er blandet boliger og erhverv. Bygningerne er integreret i byrummet på en måde, der har givet en masse liv til området. Der er streetfoodmarked og alle mulige former for begivenheder og arrangementer, som holdes i området og har gjort det særdeles attraktivt. Et godt eksempel på, hvordan man har revitaliseret et område, der førhen virkede dødt.