Frygt ikke højhusene

Kan højhuse være bæredygtige? Hvis man spørger Kamran Moazami, der har haft ansvaret for byggeriet af adskillige højhuse i både Storbritannien og USA er svaret ja. Der kan være store fordele ved at bygge i højden – både økonomisk, miljømæssigt og socialt.

Kamran Moazami er Managing Director, Property & Buildings for WSP i Storbritannien. Han har stået bag byggerier som The Shard, 22 Bishopsgate og One Blackfriars i London.

For ham er moderne højhuse flotte og elegante, de bidrager positivt til byrummet, giver plads til flere mennesker i byerne og er derudover bæredygtige. I Danmark er vi lidt mere skeptiske over for højhuse, men der er dog begyndt at komme flere høje bygninger i vores byer i de senere år. Og de kan være med til at løse nogle store udfordringer omkring urbanisering, infrastruktur og miljø og natur.

Kamran Moazami mener, at den skepsis nogle har for højhuse, er ubegrundet og måske stammer fra nogle uheldige eksempler fra 60’erne og 70’erne. Men moderne højhuse er noget helt andet, og han har flere eksempler på, hvordan de løfter hele områder, skaber sociale rum og kan være gode at arbejde og bo i.

"Et højhus, som er gennemtænkt og bygget godt, kan løfte et helt område. Det kan tiltrække folk og give rum for fælles aktiviteter og begivenheder. Højhuse kan som meget andet designes godt eller skidt. Hvis de er designet godt, bliver de et bæredygtigt aktiv for byen", siger Kamran Moazami.

Et eksempel er 22 Bishopsgate (278 m) i London, som er den første bygning i Storbritannien, der er certificeret efter Well-standarden. Bygningen opfylder dermed en masse krav, der understøtter trivslen og gør den til et behageligt sted at opholde sig og arbejde – det er fx krav til lys, indeklima, muligheder for bevægelse mv.

The Shard (310 m) i London ligger lige oven på undergrundsstationen London Bridge og har kontorer, restauranter, et hotel, forretninger og boliger, og det giver liv til bygningen – og ikke kun inden for normal arbejdstid.

Et tredje eksempel er Merchants Square i London, hvor der er blandet boliger og erhverv. Bygningerne er integreret i byrummet på en måde, der har givet en masse liv til området. Der er streetfoodmarked og alle mulige former for begivenheder og arrangementer, som holdes i området og har gjort det særdeles attraktivt. Et godt eksempel på, hvordan man har revitaliseret et område, der førhen virkede dødt.

Gentagelsen er en af de fordele der er ved at bygge mange etager.

"Jeg mener ikke, at man nødvendigvis skal bygge højhuse, der er 500 meter høje, men jeg mener faktisk, at der er sund fornuft i at bygge højhuse på 40-50 etager", siger han.

Kernen, der typisk udgør den konstruktionsdel der stabiliserer højhuset, fylder omtrent det samme, hvis man bygger 10 etager, som hvis man bygger 40-50 etager bortset fra nogle ekstra elevatorer. Man bruger naturligvis en stærkere beton og forbinder kernen til de bærende søjler.

Derudover gør gentagelserne af det der skal bygges på hver etage også, at det går hurtigere og man sparer penge. Her er en glideforskalning, der støber beton også med til at øge hastigheden. Dimensionerne på betonelementerne kan blive større, men ved at bruge stærkere beton, kan de igen minimeres.

Selv vindforhold er noget man ifølge Moazami kan regne på og designe sig ud af, så det ikke er noget, der kommer til at påvirke det omgivende byrum, hvis landskabet og bygningsmasserne er designet korrekt og i samhørighed.

Højhusbyggeri udnytter pladsen optimalt, og med mangel på bl.a. boliger i verdens storbyer, udgør de en del af løsningen, siger Kamran Moazami.

Moderne højhusbyggeri kan indeholde mange funktioner, og blive en del af byens sociale rum.

"Derudover kan de mindske behovet for transport, da man har mange funktioner knyttet sammen og blande boliger, kontorer med restauranter og oplevelsesindustri", siger Kamran Moazami.

Da Kamran Moazami var med til at bygge The Shard i London udviklede de metoder med bl.a. præfabrikerede elementer der gjorde, at de blev færdige med byggeriet langt før planlagt. Metoder som mange andre nu også benytter sig af.

"Det vigtige er, at man har et team, der kan tænke holistisk. Mobilitet og transport, indpasning i den eksisterende by, energi og ventilation, design og meget mere. Gør man det, vil højhusbyggeri fremme bæredygtighed meget mere end et lavt byggeri", siger Kamran Moazami.

Hvis man tænker sig om og designer højhuset smart, kan man spare energi mange steder. Hvis man registrerer hvor mange mennesker der er i bygningen på samme tid, kan den fx styre elevatorerne derefter, og kun holde det nødvendige antal i drift.

Højhusbyggeri er ifølge Moazami noget, vi vil se mere af i fremtiden, hvis vi vil sikre os plads nok og undgå en for stor spredning af byerne.

I Danmark har vi været mere forsigtige med at bygge i højden, men i de senere år har vi set flere projekter end hidtil.

"I Danmark trækker vi på vores internationale kollegers store erfaring og sparer med dem, når der skal bygges i højden. Vi er fx i gang med et 18-etagers byggeri i Aarhus, hvor vi kobler vores kolleger fra WSP i Storbritannien på, så de kan bidrage med deres kæmpe erfaring inden for området", siger René Kræmer, der er divisionsdirektør for byggeri i Orbicon | WSP.