tTEM udmærker sig ved at være et let og mobilt udstyr, der trækkes af en ATV og kan fremføres med op til 20 km/t. Med metoden dækkes et areal på over 100 hektar på en enkelt feltdag, og der opnås data med en høj opløsning. Kortlægningen resulterer således i et 3D billede af undergrunden ned til en indtrængningsdybde på mellem 50 og 80 meter.
Anvendelsesmulighederne er mange, og WSP har udført kortlægning af grundvandsressourcen for en lang række vandforsyninger, godser og større landbrug samt kortlagt undergrundens geologi for Regioner i forbindelse med forureningssager og råstofkortlægning. Vi har også anvendt metoden monteret på en flåde ved kortlægning af geologien under en sø.
Pt. foregår afprøvning af metodens anvendelse i forbindelse med anlæg af store infrastrukturprojekter, hvor man skal have styr på undergrundens beskaffenhed, hensyn til grundvand samt mulighed for udnyttelse af lokale forekomster af sand og grus til indbygning.
Der er stor efterspørgsel på metoden og udstyret i Danmark, og ambitionen er at udbrede kendskabet og anvendelsen af metoden til WSP’s kontorer i andre lande.
Kontakt geofysiker og fagchef Anders Edsen for mere information om anvendelsen af metoden på [email protected]
Se video med tTEM