Det bliver Caroline Myhre-Gregersen, der skal styre miljøvagten i Orbicon | WSP, og hun glæder sig til at komme i gang.
- "Jeg er godt i gang med at opbygge teamet af dygtige og kompetente medarbejdere. De har alle en dyb miljøfaglig viden, og er nu ved et gennemgå en meget grundig sikkerhedsfaglig uddannelse", siger Caroline Myhre-Gregersen.
Hun lægger meget vægt på det væsentlige i kommunikationen med indsatslederen på stedet.
- "Når man er kaldt ud til et ulykkessted, gælder det ikke bare om at komme hurtigt frem, og danne sig et overblik over situationen. Det er meget vigtigt, at man har en god og klar dialog med indsatslederen fra beredskabet, så de kan gøre det de skal og kan afslutte deres del af opgaven, når de ikke kan gøre mere", siger Caroline Myhre-Gregersen
Ud over den miljøfaglige viden, har Orbicon | WSP adgang til måleudstyr til prøvetagning og har lang erfaring inden for oprensning og afværge af forurening som vil være en stor fordel i forbindelse med miljøvagten.
Læs mere om miljøvagten her.