Støjvold bliver til naturpark

Det hele startede med, at Ringstedbanen havde taget noget af Vallensbæk sø, der fungerer som en kloakteknisk anlæg i forhold til at håndtere regnvand.

Det betød, at der skulle anlægges nye søer til at modtage og rense regnvand, og HOFOR anlagde erstatningsbassiner på en tidligere mark, som ligger op ad motorring 3. Jorden fra bassinerne blev brugt til en støjvold – bl.a. fordi støjen i området skulle reduceres og fordi det var en mere bæredygtig løsning.

”Vi stod med en tidligere mark med nogle bassiner og en støjvold i klassisk Toblerone-form og tænkte, hvordan kan vi få noget godt ud af det?”, siger Kristel Helena Jelstrup Hansen, der er landskabsarkitekt i Høje-Taastrup Kommune.

En park, der betaler sig

Det var ikke afsat midler til en park, men måske kunne lokal overskudsjord gøre en forskel. Kommunen fik kontakt til Steen Kofoed Munch fra WSP, som kunne hjælpe i forhold til overskudsjord.

Jorden skulle primært komme fra lokale bygge- og anlægsprojekter, så der ikke skulle køres for langt med jorden og transporten blev en for stor klimabelastning.

Modtagelsen af jorden gav så en indtægt, der bl.a. kunne betale for rådgiver, beplantning  og rekreative faciliteter. 

”Der var stor interesse for at levere jord til projektet, så vi sørgede bl.a. for miljøgodkendelse, risikovurdering i forhold til grundvand og overfladevand og kontrol af den jord der blev kørt til. Det er meget vigtigt, at det bliver gjort tidligt, da det ellers kan resultere i fordyrelser og forsinkelser, hvis man ikke har styr på jordtilførslen”, siger Steen Kofoed Munch fra WSP.

”Vi havde et udgangspunkt i forhold til voldenes udformning, men afveg undervejs fra designet, med henblik på at skabe så naturtro et landskab som muligt. I samarbejde med jordentreprenøren planlagde og formede vi voldene på stedet. Det har givet et utroligt godt og spændende resultat, at vi har kunnet udforme voldene undervejs”, siger Kristel Helena Jelstrup Hansen.

Derudover gjorde kommunen meget ud af at inddrage borgerne og nedsætte arbejdsgrupper for at finde ud af behovet.

” Det er stadig en proces der er i gang. Sidste sommer etablerede vi fx solsejl, for vi kunne se, at især børneinstitutioner der var der i løbet af dagen, havde brug for skygge, og træerne havde endnu ikke vokset sig høje nok.”, fortsætter hun.

Det er ligesådan med stisystemet, der også har formet sig, som naturparken er taget i brug og indrettet efter de brugsmønstre, der viser sig.

”Der er ikke mange andre steder med højde i nærheden, så området bruges flittigt af foreningslivet, og vores naturlegeplads er meget populær, hvorfor vi må udbygge med et par gynger til foråret”, siger Kristel Helena Jelstrup Hansen. 

MERE NATUR

Der er blevet lagt vægt på vild natur og et begrænset muldlag for at understøtte biodiversiteten. 
Samtidig er der også givet plads til borgernes ønsker om beplantning.

”Området ligger lige op ad et vildt bevokset område - trekantsgrunden, som kommunen også har erhvervet. Her holder bl.a. råvildtet til i dagtimerne. Området er vildt bevokset og ikke så tilgængeligt for mennesker, så dyrene har et sted, hvor de har mulighed for at være i fred. Det bidrager til områdets samlede naturværdi”, siger Kristel Helena Jelstrup Hansen.

”Området er natur, regnvandshåndtering og et populært udflugtsmål for borgerne, og det har været en stor gevinst for kommunen. Det er sådan nogle projekter, vi godt kan lide”, siger Steen Kofoed Munch.


Fakta om Røjlegrøften Naturpark:

• Areal : ca. 92.500 m2 - dvs. 14 fodboldbaner
• Overskudsjord: Støjvold – ca. 80.000 m³, øvrig park ca. 147.000 m³
• Bygherre: Høje-Taastrup Kommune
• Rådgiver: WSP
• Entreprenør: DSV
• Indviet: 2019 men med løbende tilpasninger