Ledelsen
Per Christensen har fungeret som administrerende direktør i WSP (tidligere Orbicon) siden september 2017, og har i løbet af sin tid som direktør formået at skabe stor vækst i virksomheden. Per Christensen har i de sidste 20 år af sin karriere været en del af ledelsen i flere større rådgivende ingeniørvirksomheder i Danmark herunder Rambøll, Alectia og COWI. Per Christensen er uddannet ingeniør fra SDU, og har i løbet af sin karriere uddannet sig inden for ledelse og forhandling.
Jeppe Hoppe Christensen startede som økonomidirektør i WSP Danmark i 2022. Han kommer fra en stilling som Head of Business Controlling i Cowi, hvor han har været i 18 år med en kort afstikker til en anden virksomhed.
Han er uddannet Cand.merc. og har et stærkt kendskab til rådgiverbranchen. I sin tid i Cowi har han arbejdet med blandt andet ledelse, økonomistyring og implementering af systemer. Med sin erfaring, stærke forretningsforståelse og mange år i branchen vil Jeppe blandt andet fokusere på at implementere og matche WSP Danmarks interne processer, så de stemmer overens med WSP's globale standarder.
René Kræmer har været divisionsdirektør for Property & Buildings i WSP (tidlgiere Orbicon) siden maj 2018. Han har mange års erfaring inden for byggerisektoren i både ind- og udland. Igennem karrieren har han varetaget opgaver omfattende såvel projektledelse af store komplekse projekter og forretningsledelse af større design- og projekteringsenheder.
Desuden har René Kræmer varetaget flere opgaver som bestyrelsesmedlem i forskellige virksomheder, senest i Dansk Standard. Han er ingeniøruddannet fra DTU.
Rasmus Walter startede som direktør for divisionen Transport & Infrastructure i WSP Danmark i 2022. Divisionen er nyoprettet og markerer et større fokus på området, hvor WSP er ledende på globalt plan. Rasmus har en stærkt international profil og kommer tilbage til Danmark efter tre år i WSP New Zealand, hvor han var direktør for broer og anlæg. Inden da, var han 14 år hos Rambøll som markedsdirektør for transport.
I Danmark skal han stå i spidsen for at udbygge divisionen Transport & Infrastructure, og for at gøre det, er han meget opmærksom på behovene og tendenserne, der er i markedet.
Lars Sloth har siden 2016 været divisionsdirektør for Earth & Environment i WSP (tidligere Orbicon), hvor han har leveret en skarp indsats for at udvikle forretningsmuligheder og øge fokus på en bred platform af kunder og samarbejdspartnere, med bæredygtig miljø som ankerpunkt. Før Lars Sloth blev divisionsdirektør, var han afdelingschef i virksomheden i 17 år, og har kun været væk nogle få år, hvor han arbejdede som Business Unit Director for Miljø Vest i Niras. Lars Sloth er uddannet geolog fra Aarhus Universitet, og har senere suppleret denne uddannelse med en international MBA.
Per Møller-Jensen har siden 2022 været markedsdirektør for Earth & Environment i WSP. Per Møller-Jensen blev en del af WSP (tidligere Orbicon) i 1993, og har gennem årene været med til at udvikle organisationens internationale områder, hvor han har varetaget en række roller, herunder international projektleder globalt, afdelingschef, divisionsdirektør og senest Business Development Director inden for miljø i Europa. Per Møller-Jensen er uddannet civilingeniør, og har desuden en PhD-grad.
