Lufthavne

Luftfartsindustrien er en af de hurtigst voksende markeder, og det er derfor vigtigt, at vores lufthavne formår at følge denne udvikling, så vi ikke halter bagefter.

Lufthavne oplever kapacitetsproblemer verden over

I Danmark bistår WSP med udvidelsen af Københavns Lufthavn, der har en plan om at udvide kapaciteten af lufthavnen til at kunne varetage 40 millioner passagerer årligt. WSP bistår denne udvidelse ved at være totalrådgivere på Bagage Drop Expansion projektet, som skal øge kapaciteten for indtjekning og bagageindlevering for at imødekomme fremtidigt behov. Antallet af check-in/bagage drop-skranker skal øges, samtidig med at layout, proces og teknik for baggageindlevering moderniseres og udbygges.

WSP arbejder desuden på en lang række internationale lufthavnsprojekter, men specielt LaGuardia Lufthavn i New York er et godt eksempel på, hvordan lufthavne verden over har problemer med at følge med udviklingen på markedet. Terminal B blev bygget 1964 og blev designet til at håndtere 8 millioner passagerer. På nuværende tidspunkt tjener den dog mere end 13 millioner mennesker. Lufthavnen trængte til nye faciliteter, og myndighederne blev derfor enige om at investere 25 millioner DKK i projektet, hvilket endte med at blive et af de vigtigste offentlige-private partnerskaber i USA, er partnerskab som WSP er stolte af er have været en del af.

Vi har erfaring med at skabe udvidelser, der ikke påvirker flytrafikken unødigt, mens byggeriet står på, så de mange passagerer og ansatte, der har deres daglige gang i lufthavnen, ikke forstyrres under forløbet. 

Heathrow lufthavn

Heathrow lufthavn

Asset management skræddersyet til lufthavne

Lufthavne verden over oplever kapacitetsproblemer, og vi står derudover med en aldrene luftfartsinfrastruktur, som skal opdateres, hvis den skal kunne varetage det fremtidige behov. Det kræver derfor, at operatører og ejere begynder at tænke ud af boksen og begynder at udarbejde fremadrettede løsninger, som følger den udvikling, som vi ser på det internationale marked. Lufthavne skal leve op til høje servicestandarder og sikkerhedsforanstaltninger, og de bliver hele tiden nødt til at tage højde for passagerernes forventninger i forhold til teknologi og bæredygtighed.  Brugerne har høje forventninger, som det er vigtigt, at vi formår at leve op til.

I WSP har vi adgang til den nyeste teknologi, og vi kan derfor tilbyde vores kunder innovative løsninger, som tager højde for de fremtidige udfordringer. Vi bistår vores kunder med strategisk rådgivning, energi- og miljøtilsyn, projektering samt drift og vedligeholdelse. Vi kan varetage hele projekter og større lufthavnsprogrammer, men tilbyder også projektledelsesydelser på mindre projekter.

En lufthavn er mere end bare en bygning, og det er derfor vigtigt med en god lufthavnsinfrastruktur. Vi leverer helhedsorienteret rådgivning og hjælper gerne vores kunder med alt lige fra forsyningsanlæg, parkeringshuse og detektionssystemer til veje og integrerede transportmuligheder. 

Vi beklager, men dette indhold er ikke tilgængeligt.

For at forbedre din oplevelse skal du sørge for, at alle cookies er aktiveret.

Hvordan udvider man lufthavne uden at stoppe driften?