I WSP bygger vi ind i fremtiden. De bygninger, vi står bag, er skabt på baggrund af innovative og fremtidsorienterede designplaner, hvor der er brugt integrerede teknologiske løsninger, da dette vil være en central del af fremtidens byggeri. Smart buildings vil nemlig ændre måden, vi forstår bygninger på. Vi ser allerede en større tendens til at bygninger bliver opkoblet til intelligent software, og man vil derfor i større grad opleve bygninger gå fra at være inaktive klodser til at blive aktive enheder. En smart building benytter sensorer og microchips til at optimere dens funktion og service ved at sænke energiniveauet, forbedre udnyttelsen af plads og minimere den måde, som bygningen påvirker miljøet på. Smart buildings skaber bedre arbejdsmiljø gennem belysning, temperatur, luftkvalitet og sikkerhed, der er tilpasset brugernes behov, og på den måde har færrest mulige økonomiske og miljømæssige omkostninger.