Kurset indeholder en gennemgang af brugerfladen og programmets funktioner, herunder muligheden for at arbejde i henholdsvis masterdata og i projektdatabaser. De forskellige knude-, lednings- og komponenttyper, som findes i DanDas 2.6.0, vil også blive gennemgået.
Der er øvelser undervejs, hvor vi blandt andet skal opbygge et ledningsnet, redigere data og udføre import/eksport af XML samt TV- og Brøndinspektioner.
Du får lejlighed til at lære om funktionaliteten i DanDasGraf og prøve at lave tematiseringer/visualiseringer, søgninger og længdeprofiler.
Der vil blive rig mulighed for at stille spørgsmål undervejs.
Kurset vil foregå i en projektdatabase på din egen medbragte PC. Du skal selv have Bentley software på PC'en samt have en gyldig licens hertil. Vi sørger for, at der er DanDasGraf-licens til rådighed. Derudover vil morgenmad og frokost også være inkluderet de to kursusdage. Udgifter til evt overnatning vil kursisten selv være ansvarlig for.
Mindst fire personer skal være tilmeldt for at kunne afholde kurserne på de pågældende lokationer.