Klima-lavbundsprojekter er en af de mest effektive metoder til at nedbringe CO2-udledninger fra landbruget, og samtidig skabe ny natur. Området her er en gammel tørvemose, og er blandt andet udvalgt på grund af det høje indhold af kulstof. Når man stopper dræningen og vandet vender tilbage, stopper man også omsætningen af kulstof og udledningen af CO2. Derudover vil der bindes ny CO2 i området, når dræningen stopper.
”Vi er meget glade for, at der for alvor kommer gang i nogle af de store klima-lavbundsprojekter. Det er for mig at se, en af de mest oplagte og effektive måder til at reducere udledninger fra landbruget, og som en stor bonus er det også med til at adressere biodiversitetskrisen”, siger senior projektleder i WSP, Matthew Cochran.
WSP skal rådgive i projektet fra start til slut, herunder:
• Tekniske og biologiske forundersøgelser
• Ejendomsmæssige forundersøgelser
• Miljøkonsekvensvurdering
• Udførelse (detailprojekt, udbudsmateriale og tilsyn)
Undersøgelsesområdet er udvalgt for sit kulstofindhold og potentiale for CO2-reduktion, men rummer også et væsentligt potentiale for udvikling af områdets naturværdier. Projektet støder mod syd op til Natura 2000-områderne Kogsbøl og Skast Mose.
Yderligere info om projektet på Naturstyrelsens hjemmeside.