Plads er en knap ressource, og vi skal blive endnu bedre til at udnytte den. Det var udgangspunktet for Jakob Strømann-Andersens oplæg. I Europa er danskerne dem, der har flest kvadratmeter pr indbygger, og det ville være meget mindre klima- og ressourcebelastende, hvis vi kunne klare os med lidt mindre – for de mest bæredygtige kvadratmeter er dem vi ikke bygger, som han sagde.
Når man taler om offentlige byggerier gælder det om at se på, om man fx kan udnytte kvadratmeterne til flere formål, så de kan bruges en langt større del af døgnets og ugens timer. Det kunne fx være en skole, hvor lokalerne bliver brugt at det lokale foreningsliv uden for skoletiden.
Udviklingen har aldrig gået hurtigere
Da Søren Gabriel for mere end 10 år siden begyndte at tale om klimatilpasning, syntes folk måske nok at det var interessant, men det var ikke noget, der blev handlet på. Nu sidder han i en klimatilpasningsafdeling, der ikke laver andet, og hans kolleger er gået fra kun at være ingeniører til nu at være mange forskellige fagligheder med en overvægt af landskabsarkitekter.
Fra dengang udelukkende at fokusere på kapaciteter og rør taler man nu om byudvikling og merværdi i form af natur og biodiversitet og rekreative værdier. Der bliver arbejdet med mange mål og hensyn som at minimere sundhedsrisikoen, sikre fremkommeligheden, reducere skader, miljø- og klimakrav, sundhed, trivsel, innovation og samfundsøkonomi. Også inden for forsyningsområdet gælder princippet om Less is more – det der ikke anlægges, belaster heller ikke, og når vi anlægger, skal vi tænke i bl.a. merværdi, multipurpose og genanvendelse.
Samarbejde og inddragelse
Udviklingen inden for fremtidens byggeri, fremtidens forsyning og fremtidens mobilitet blev taget op i en workshop, hvor deltagerne diskuterede og kom med deres bud på den udvikling, de står over for.En af udfordringerne er, at man skal være i stand til i langt højere grad at tænke på tværs – af forvaltninger, mellem det offentlige og private, mellem kommuner og i endnu højere grad inddrage borgere og andre interessenter.
Kommunerne spiller en afgørende rolle i den grønne omstilling, men det kom også frem, at det ikke er alt, man kan planlægge sig ud af på kommunalt niveau. Meget handler om adfærd og inddragelse. Inden for mobilitet bliver opfattelse af den individuelle frihed omkring det at have en bil fx nok udfordret i fremtiden.
Fremtidens transport bliver anderledes med koncepter som 15 minutters byen, telearbejdspladser, arbejde under transport, hjemmeleverencer mv. Og tænker vi persontransporten sammen med klima og sundhed, kommer vi ikke alle til at sidde i hver vores fossildrevne køretøj længere.
På klimaområdet er vi allerede begyndt at tænke nyt I Danmark, men er stærkt udfordret af lokal modstand mod fx solceller og vindmøller, men nogle steder kan mindre kollektive løsninger måske bidrage.
Og næsten alle steder er vi udfordret af siloer og barrierer for at lave tværgående løsninger – hvem skal betale, bestemme og bidrage, når man deles om bygninger og arealer, og når vi kombinerer løsninger på tværs af forvaltninger, kommuner, forsyninger mv.
Vi ser heldigvis flere og flere gode eksempler på, at det kan lade sig gøre, men klimaforandringerne venter ikke til vi er klar.
Denne artikel er blevet bragt i tidsskriftet Teknik & Miljø, december 2021.12.14
