Der har været en generel tilbagegang i forhold til offentlig transport på tværs af de nordiske hovedstadsregioner i forhold til før Corona, og københavnerne er dem der bruger kollektiv trafik mindst.
”Taberen ser desværre ud til at være den kollektive trafik. Folk arbejder generelt mere hjemme, cykler oftere og tilvælger bilen, og de går også oftere, når det gælder private rejser. Derudover er det københavnerne, der oftest vælger den kollektive transport fra”, siger Amalie Skytt Petersen.
Studiet fastslår den generelle opfattelse af rejsemønstrene i de nordiske hovedstæder. For eksempel at mange cykler i København, at Oslo er kommet langt i forhold til el-køretøjer og at man i Stockholm, trods en tilbagegang, fortsat har den største andel af pendlere i den kollektive trafik.