Energinet har udbudt en stor rammeaftale om miljørådgivning i forbindelse med infrastrukturprojekter på land, og WSP blev tildelt førstepladsen i den store delaftale to. Opgaverne tildeles efter kaskadeprincippet, så nummer ét er den første, der får tilbudt at løse opgaven. WSP kommer til at levere rådgivningsydelser på miljøområdet bredt - lige fra naturundersøgelser, konsekvensvurderinger til planarbejde og tilsyn.
Vigtigt for medarbejderne
Rammeaftalerne er vigtige for WSP Danmark, og det at blive tildelt førstepladsen på delaftalen om rådgivningsydelser er noget, der ifølge divisionsdirektør Lars Sloth både kan tiltrække nye kollegaer og være med til at holde på de nuværende.
”Det er sådan noget, vi som kollegaer synes er rigtig spændende, og det understreger, at vi ligger helt i top inden for miljørådgivning i Danmark”, siger Lars Sloth, der er divisionsdirektør for Earth & Environment i WSP Danmark.
Aftalen er delt op i fire arbejdspakker
- Projektledelse/koordinering
- Plangrundlag og miljøvurdering
- Feltundersøgelse
- Miljøtilsyn
Alle områder som WSP Danmark har lang erfaring med at arbejde inden for.
Bæredygtighed som parameter
Bæredygtighed var et af de parametre, hvor WSP scorede højest i vurderingen af tilbuddet, hvor både mål og indsatser i forhold til blandt andet klima blev beskrevet sammen med aktuelle handlemuligheder i projektet i forhold til at begrænse transport mv.
”Selv om bæredygtighed kun tæller 5 % i forhold til vurderingen, er det vigtigt for os, at vi ligger helt i top her. Det er en af vores absolutte kerneelementer i vores arbejde. Jeg er overbevist om, at det er en parameter, der kommer til at fylde endnu mere i forhold til vurdering af tilbud og opgaveløsninger i de kommende år”, siger Lars Sloth.