WSP Danmark har lang erfaring med at arbejde med byrum i forbindelse med byudviklings- og klimatilpasningsprojekter. Vi søger altid at inddrage naturen, vandet, universelt design og lokalmiljøet i projekterne til gavn for stedet og ikke mindst menneskers sundhed og trivsel. I forlængelse af dette har vi kigget på udviklingstendenser som aldrende befolkning, sundhed og øget ensomhed for at komme med solide bud på løsninger og bedre rammer, der imødegår denne udvikling.
Byudviklings- og klimatilpasningsprojekter kan være med til at forebygge de sociale udfordringer gennem helhedsorienterede løsninger, der tager højde for de forskellige potentialer, elementer og faktorer, der kan afhjælpe, reducere eller forebygge.
”Det er evident, at natur og fællesskaber har positive effekter på både den mentale og fysiske sundhed. Grønne og inkluderende byrum kan løfte et kvarter og give bedre livskvalitet til beboere og besøgende”, siger Peter Bassø Duus, der er chefrådgiver hos WSP Danmark.
Du kan downloade vore nye publikation, Sociale udfordringer og tendenser i Danmark her. Her kan du finde en kort beskrivelse af de sociale udfordringer og læse om, hvordan byudviklings- og klimatilpasningsprojekter kan være med til at begrænse dem.
Download publikation