Københavnerne viser sig at være de dårligste til at bruge offentlig transport i forhold til indbyggerne i Stockholm, Oslo og Helsinki.
Hvor 27 % af Københavnerne normalt bruger offentlig transport til og fra arbejde, er der 10 % flere i Stockholm, der bruger offentlig transport. På trods af at københavnerne ligger sidst i brugen af offentlig transport, er der dog sket en lille stigning, og på den måde nærmer vi os tendensen i de andre nordiske hovedstæder.
”Noget tyder på, at de forbedrerede muligheder for offentlig transport i hovedstaden, desværre også har den bivirkning, at folk cykler mindre. Vi ser samtidig en lille stigning i brugen af bilen som transportmiddel, så det er samlet set en dårlig udvikling, vi er inde i”, siger Amalie Skytt Petersen, der er trafikplanlægger i WSP og har været med til at udarbejde den danske del af studiet.