Otte kilometer kyst beskyttes mod stormflod ved Bogense

Bogense er udpeget som et af de områder i Danmark, der er mest udsat i forhold til stormflod, og kommunen har derfor igangsat et stort kystbeskyttelsesprojekt.

6. februar 2024 - Danmark

Havet har før vist tænder ved Bogense. Blandt andet i december 2021, hvor vandstanden var steget med halvanden meter, ved stormen Malik i januar 2022 og senest i december 2023.

Området der skal beskyttes, består af by og sommerhuse, men indeholder også vigtige Natura 2000-områder, §3-natur og beskyttede arter.

WSP har udarbejdet detailprojekt og miljøkonsekvensvurdering af projektet for Bogense Kommune.

Tilbagetrækning som strategi

Kystbeskyttelsen og diget er generelt flyttet så langt tilbage fra kysten som muligt.

Ved at flytte digerne længere ind i landet kan man både skabe en værdifuld natur i form af strandeng foran diget og samtidig bygge et langt mindre dige, der er lettere at få til at passe ind i landskabet. Det bliver også billigere at etablere diget, da det ikke behøver at være lige så stort, og der heller ikke er samme krav til robusthed i forhold til bølger. Herved reduceres længden af diger, som skal beskyttes af sten.

Overskudsjorden fra de gamle diger lægges ud foran diget, og man hæver dermed engarealet en smule, så det også bliver mere robust overfor stormflod og havvandsstigninger.

Der hvor man ikke kan flytte diget tilbage forhøjer og forstærker man i stedet det eksisterende dige.

Naturlige materialer

Digerne består overvejende af naturlige materialer, som sand, ler og muld, der indarbejdes i landskabet. Nogle steder, hvor diget bliver påvirket kraftigere af bølgerne, indarbejdes stenbeskyttelser, men stenkonstruktionerne dækkes i videst muligt omfang af muld og overskudsjord, så diget passer bedre ind i landskabet.

”Diget er ikke kun et teknisk anlæg, der skal beskytte mod stormflod. Vi søger hele tiden at minimere påvirkningen af naturen og tænke rekreative muligheder ind i løsningerne”, siger Christian Helledie, der er kystteknisk chef i WSP Danmark.

I byområderne søger man at integrere løsningerne ind i det eksisterende byrum, så højvandsmuren generer mindst muligt. Enkelte steder vil der være mobile højvandsporte for at kunne opretholde trafikken ved havnen.

Stormflodsbeskyttelsen skal holde i mindst 50 år og er optimeret til, at der i videst muligt omfang kan bygges videre på løsningerne i fremtiden.

Geodata er essentielle

Arbejdet med GIS og Geodata har været helt grundlæggende for at kunne udarbejde projektet.

Offentlige tilgængelige data fra Danmarks Højdemodel er integreret med egne målinger fra drone og skib, for at have præcise og sikre data. På den måde kunne man se, om kysten trækker sig tilbage eller der bygges på i de enkelte områder, og om digerne er sunket osv.

I Q-GIS udarbejdede WSP kystprofiler langs hele diget, som efterfølgende blev modelleret for at bestemme stormerosionen og bølgeforholdene foran diget. Modelresultaterne blev benyttet til at projektere diget. Der blev parallelt opstillet geotekniske modeller til eftervisning af digets stabilitet ud fra kendskab til geologien i området.

Miljøvurderingen af projektet er afsluttet og det er politisk vedtaget i Nordfyns Kommune og afventer nu kun endeligt høringssvar fra Miljøstyrelsen, hvorefter projektet kan sendes i udbud. Kystbeskyttelsesprojektet forventes afsluttet i 2025.

Udstrækning af oversvømmelse ved Bogense ved 500 års stormflod om 50 år, hvor vandet er steget til +2,2m DVR90m uden at digerne er forhøjet.