Dansk test- og udviklingsprojekt viser: Kunstgræsbaners miljøpåvirkning kan minimeres med simple tiltag

Med de rette forholdsregler kan spredningen af mikroplast fra kunstgræsbaner minimeres til langt under det niveau, som ligger til grund for et kommende EU-forbud mod salg af gummigranulat til kunstgræsbaner, som træder i kraft i slutningen af 2031. Det viser test- og udviklingsprojektet Silkeborgbanen, som Silkeborg Kommune har gennemført i samarbejde med DBU og Teknologisk Institut. Projektet er nu afsluttet, men målingerne i Silkeborg fortsætter med det formål at undersøge og dele viden om, hvordan kunstgræsbaner kan blive endnu mere skånsomme for miljøet.