Børnehuset Måløv By har gennemgået en total ombygning og renovering, samt opførelse af en mindre tilbygning. Institutionen fremstår i dag, som et moderne tidssvarende tilbud til vuggestue og børnehavebørn i Ballerup Kommune, og består af tre huse: Liljen (vuggestue), Kastanjen (børnehave) og Fredegården (børnehave). Ved ombygningen blev der desuden indrettet børnefritidsordning (BFO).
Bygningerne ligger på et skrånende landskab i forskellige niveauer, og bindes sammen af nye gangarealer, trapper, ramper og lifte, så derfor er det skabt en ny hovedforbindelse på tværs af hele institutionen, med niveaufri adgang til alle rum. Derudover er der også tilføjet en ny opholdsafdeling med højt til loftet og store vinduespartier, samt liggerum til hver afdeling.