Højhuse

Vi er verdensberømte for vores skyskrabere, hvilket har været et af vores varemærker siden firmaet blev oprettet for mere end hundrede år siden. Den massive urbanisering kræver nytænkning og det bliver stadig mere relevant at bygge i højden, hvis man vil imødekomme den fremtidige befolkningstæthed i byerne.



At bygge højhuse har altid været en af vores spidskompetencer, og vi er stolte af det gode samarbejde, vi har med entreprenører og arkitekter verden over. Vi er eksperter indenfor feltet, hvilket gør os attraktive overfor verdensberømte arkitekter, da de får mulighed for at skubbe grænserne for deres æstetiske visioner, så vores kunder kan få realiseret deres mål og mere til. Vores bygninger er æstetisk flotte, de opererer optimalt gennem hele deres levetid og de bidrager positivt til lokalmiljøet.

Vores højhuse skyder op overalt i verden

Vores portefølje omfatter globale vartegn såsom One World Trade Center in New York, The Shard - det nye symbol for London, Kina 's højeste bygning, Shanghai Tower, verdens højeste tvillingetårne, Petronas Towers in Kuala Lumpur, samt Marina Bay Sands i Singapore.

Vi kan tilbyde vores kunder teknisk kunnen og ekspertviden i verdensklasse, samtidig med at vi har et indgående kendskab til de nuværende designstandarder for enhver type bygning, uanset hvor i verden den skal opføres. Vi har år for år optimeret vores viden og ekspertise indenfor højhuse, så vi nu kan præsentere innovative løsninger, som giver mening i praksis.


Petronas Towers

Petronas towers, Kuala Lumpur

Vi bygger højere og slankere

Vi oplever en stor interesse over hele verden for den nye generation af megatårne og super-slanke højhuse. Hvert projekt er skræddersyet til lokalområdet, men der vil altid være betydelige udfordringer forbundet med høje strukturer, især i forhold til vindturbulens og dets indvirkning på konstruktionen.

Vores tekniske ekspertise og flere årtiers erfaring har gjort det muligt for os at bygge tårne på over 300 m. Ved hjælp af vores innovative designtilgang og valg af materialer, kan vi sørge for at formen og funktionen på vores megatårne er perfekt tilpasset til brugernes forskellige behov. Høje, slanke tårne hjælper bygherre til at få mest ud af et begrænset areal i byen, og man kan dermed kapitalisere på små og snørklede byområder ved at oprette eftertragtede boliger med en storslået udsigt og høj markedsværdi.

Det handler om at skabe værdi

Vi tilføjer værdi til projekterne ved at lytte omhyggeligt til vores kunders krav, behov og betingelser, samtidig med at vi afdækker brugernes behov, for at sikre at byggeriet lever op til alles forventninger. Vi leverer desuden altid sikre, bæredygtige og omkostningseffektive konstruktioner, som er integreret i lokalmiljøet.

Vi benytter os af banebrydende teknikker og design, som reducerer byggetiden, gør det muligt med ekstra etager og maksimerer pladsen selv på små områder. Allerede i de tidlige designfaser fokuseres der på effektivitet og økonomi, da vi fra starten planlægger for hele projektets livscyklus, hvor vi overvejer de forskellige fremtidige anvendelsesmuligheder. Vi optimerer bygningens ydeevne ved at benytte os af energieffektive systemer og en avanceret vertikal transport, hvilket alt sammen er med til at sænke driftsomkostningerne.

The Shard

The Shard, London

Premier Tower

Premier Tower, Melbourne

Bæredygtighed med udsigt

Vi er forpligtet til at minimere vores projekters indvirken på miljøet, men vi skal samtidig skabe konstruktioner som er økonomisk fordelagtige og integreret i samfundet. Vi har stor erfaring med grønt byggeri og grønne designløsninger, og vi er altid på forkant med udviklingen af nye, bæredygtige teknologier, som skal reducere miljømæssige konsekvenser ved høje bygninger. Vi tager højde for emissioner og det samlede ressourceforbrug for hele byggeriets levetid, og udarbejder strategier til at imødekomme dette. Man kan blandt andet benytte lokalt indkøbte materialer, eller anvende designydelser med minimal kvælstofudledning samtidig med, at man gør en indsats for at minimere spild.

En del af noget større

Vores højhuse fungerer som katalysatorer for byfornyelse. De skaber vækst i området, fordi at der bliver etableret et sted, hvor brugerne kan slappe af og varetage deres interesser. Et sted hvor der er mulighed for shopping samt restauranter og cafeer såvel som kontorarealer. Vi giver folk en chance for at komme tilbage til byerne.

Vi er meget opmærksomme på, hvordan bygninger interagerer med mennesker og det offentlige rum på gadeplan, og det er essentielt, at højhusene bidrager til at skabe attraktive og komfortable byområder. Det handler derfor ikke bare om at bygge en bygning. Vi indtænker byplanlægning som en del af projektet, så man får et integreret resultat, som både brugere, bygherre og lokalmiljøet er tilfredse med.