Byggevarer, der bliver brugt flittigt herhjemme og som kan købes på danske byggemarkeder og online, kan indeholde fluorforbindelser, herunder PFAS. Det viser en ny rapport ’PFAS i byggevarer – Udfordringer og løsninger på vejen mod et cirkulært byggeri’, hvor man har lavet en stikprøveundersøgelse af en række byggevarer. Her finder man fluorforbindelser, herunder specifikke PFAS-stoffer, i 11 af de 44 byggevarer, der blev testet.
Niveauet af fluorforbindelser er i nogle af prøverne så højt, at det overstiger den grænseværdi, som er blevet forslået i EU. Disse vil derfor ikke kunne sælges på det europæiske marked, medmindre producenten kan dokumentere, at der ikke er tale om PFAS. Danmark har sammen med fire andre EU-lande foreslået et restriktionsforslag for PFAS. Det skal reducere brugen af PFAS, udledninger til miljøet samt gøre produkter og processer mere sikre for mennesker. Forslaget er stadig til forhandling i EU.
Der mangler viden
Katrine Hauge Smith, fra WSP har været med til at udarbejde undersøgelsen, og siger;
”Der mangler i høj grad viden om brugen af PFAS i byggematerialer og konsekvenserne ved at bruge det. Derudover er det med de nuværende analysemetoder vanskeligt at dokumentere og dermed undgå PFAS i byggeriet. Branchen og myndighederne har brug for at arbejde sammen om både at producere viden og indføre operationelle grænseværdier og dokumentationsmetoder, hvis vi skal lykkes med at undgå PFAS”.
Undersøgelsen er nyeste bidrag til viden på området. Tidligere undersøgelser påviser PFAS i fx maling, OSB-plader, facadeplader og isoleringsmaterialer. Den tidligere Videnstaskforce for PFAS, der blev nedsat af regeringen i 2023, konkluderer i en rapport, at PFAS bruges bredt i byggeriet, men at der intet overblik er over hvor og hvor meget. Internationale studier som f.eks. ’PFAS in Building Materials’ af det amerikanske Green Science Policy viser også, at man kan finde PFAS i mange byggevarer.
Et byggemateriale har en påvirkning ikke alene i byggeriets brugsfase, men også i produktion af byggematerialet, opførelse af et byggeri samt håndteringen af byggeaffaldet, når bygningen rives ned. PFAS- indhold i et byggemateriale kan derfor have en påvirkning flere steder end blot byggeriet. Mens der de senere år har været en stor offentlig bevågenhed om forekomst af PFAS i miljøet, mangler der i høj grad stadig viden omkring, hvordan PFAS i byggematerialer fx kan påvirke indeklimaet.
I dag er der ikke grænseværdier for indholdet af PFAS i byggevarer eller byggeaffald, og de tilgængelige analysemetoder er ikke tilstrækkelige til at få et komplet billede af PFAS-indholdet i et produkt. Det gør det vanskeligt både at analysere og vurdere byggematerialer for PFAS. Samtidig er der meget begrænsede krav til deklaration af byggevarer. Alt dette gør det svært for branchen at fravælge PFAS.
Alligevel står branchen over for at skulle forholde sig til ny lovgivning, der er på trapperne, som omhandler kemikalier i bredere forstand. Det gælder bl.a. Byggevareforordningen, EU’s taksonomi og REACH.
I det større billede presser et andet spørgsmål sig på: Byggeaffald udgør 40 procent af alt affald i Danmark. Hvad gør man med kravet og ønsket om mere genbrug og genanvendelse af materialer, hvis de indeholder PFAS?
Hovedpointer fra studiet
Analyserne viste følgende overordnede resultater:
25 % af de testede byggevarer viser et indhold af specifikke PFAS eller indikerer indhold af PFAS via en screening af totalt fluor.
8 prøver havde total fluor-indhold over restriktionsforslagets foreslåede grænseværdi på 50 mg/kg. Det betyder at, producenter i følge restriktionsforslaget skal dokumentere, om der er tale om PFAS eller ikke-PFAS.
De højeste koncentrationer for et specifikt PFAS blev målt for 6:2 FTOH i tre prøver, hvoraf to af de undersøgte byggevarer ville overskride restriktionsforslagets foreslåede grænseværdi på 25 μg/kg.
Af de 44 prøver, der indgik i undersøgelserne, var det ikke mulig at gennemføre analysen for totalt organisk fluor for 9 produkter på grund af produkternes materialeegenskaber.
Undersøgelsen indikerer, at en række almindeligt anvendte byggevarer på det danske marked, indeholder specifikke PFAS samt andre fluorforbindelser, der kan indikere PFAS. Vi finder niveauer af fluorforbindelser, der vil medføre, at producenter vil få et dokumentationskrav, hvis PFAS-restriktionsforslaget bliver vedtaget i EU.
Om projektet
Projektet ’PFAS i nye og eksisterende byggematerialer ved renovering’ er udført i et samarbejde mellem Henning Larsen Architects, Teknologisk Institut, WSP, Søren Jensen Rådgivende Ingeniørfirma og Rådet for Grøn Omstilling.
Projektet er finansieret af Grundejernes Investeringsfond og Realdania.
WSP har bidraget til projektet med specialistviden om PFAS og har blandt andet udarbejdet en konsekvensanalyse for brug af PFAS i byggeriet. Du kan læse den her: Konsekvensanalyse for brug af PFAS i byggeriet
Læs den samlede publikation her: PFAS i byggeriet
