Er du naturpositiv? Få hjælp til målrettet arbejde med biodiversitet

Alle virksomheder skal blive bedre til at måle og reducere deres miljøpåvirkning. Norden er førende, når det gælder ansvarlighed og offentliggørelse af deres CO2-aftryk. Her findes både metoder og gode eksempler, som andre lande kan lade sig inspirere af.

- I dag ser vi, at flere og flere taler om naturødelæggelse og den faldende biodiversitet globalt grundet tab af levesteder. De vilde dyrepopulationer er faldet med 73 procent siden 1970, siger Maren Moltke Lyngsgaard, Marine Konsulent hos WSP.

Sverige | 21. november 2024

Bæredygtighedsarbejde har i visse tilfælde næsten været synonymt med at reducere CO2-udledninger. Det er et vigtigt problem, vi skal løse, men der er flere brande at slukke. Nu bevæger vi os mod en mere helhedsorienteret tilgang, ikke mindst til hvordan mennesket påvirker naturen, og hvordan naturen påvirker virksomhedernes forretningsmodeller. Natur er et bredt begreb, der blandt andet inkluderer klimaet. På en eller anden måde har vi alle naturen at takke for vores eksistens.

– Virksomheder påvirker ikke kun naturen, men er også afhængige af den og af økologisk resiliens, for eksempel gennem mad fra hav og land samt ren luft, siger Maren Moltke Lyngsgaard.

For at sikre en levende planet i fremtiden indføres en række forskellige initiativer og reguleringer, der påvirker, hvad der kan gøres, og hvordan vi skal måle resultaterne. Nogle eksempler er FN’s målsætninger for biodiversitet og aftaler, ESG og EU’s CSRD samt de frivillige anbefalinger fra TNFD om, hvordan virksomheder kan offentliggøre deres afhængighed og påvirkning af naturen. Hvordan virksomheder løser dette, varierer. Nogle klarer rapporteringen selv, andre har brug for støtte, og nogle outsourcer arbejdet med at indsamle data og lave analyser. For at lykkes er det vigtigt, at ledelsen tror på det og involveres i processen. De nye direktiver og rammer har øget interessen for miljøkonsulenter, og mange virksomheder ønsker at omstille deres forretning for at opfylde de nye krav. I Finland har WSP hjulpet virksomheder med at udarbejde køreplaner for deres arbejde med naturen.

– I modsætning til en klimakøreplan er en naturkøreplan mere omfattende og dækker al naturpåvirkning. CO2-udledning er en type naturpåvirkning blandt andre, såsom påvirkning af biodiversitet, vand, ressourceforbrug osv., siger Terhi Tikkanen-Lindström, bæredygtighedschef hos WSP i Finland

Udover at arbejde med kunder har hun også været med til at udarbejde WSP’s egen naturkøreplan med målet om at være naturpositive i 2035. Det betyder, at vores egen virksomhed samlet set skal gøre mere godt end skidt for naturen

– I vores plan kortlægger vi al vores påvirkning, både den positive og negative. Udover arbejdet med vores projekter kan vi også reducere vores påvirkning gennem indkøb, energiforbrug og affaldshåndtering. Vores kontorer og rejser tæller også med. Når det kommer til økologisk kompensation, forsøger vi at gøre det der, hvor påvirkningen opstår, siger Terhi Tikkanen-Lindström.

Maren Moltke Lyngsgaard

Havbiolog

Danmark

Send e-mail

Scott Cole

Sverige

Relaterede emner

Der er mange grunde til, at måling og vurdering er vigtige; det hjælper dig med at prioritere indsatser og reducere risici.

Scott Cole Enviromental Economist

Scott Cole Enviromental Economist

Kort sagt handler det om at se på et habitatområde (det vil sige levestedet for arter) og vurdere det ud fra forskellige faktorer, såsom hvor unikt det er, og hvor det ligger strategisk set fra et landskabsperspektiv. Derefter skal man se på, hvilke risici der er forbundet med de naturbevaringsindsatser, der måske sættes i værk for at øge eller forbedre stedets tilstand. Vil det for eksempel tage lang tid, eller er der en risiko for, at det ikke vil fungere?

Der findes mange forskellige modeller rundt om i verden til at kvantificere påvirkningen af biodiversiteten. I Sverige blev modellen Climb lanceret sidste år, som bygger på og har mange ligheder med Defras Biodiversity Net Gain Metric i Storbritannien. Modellerne kan også bruges til at prioritere naturbevaringsindsatser ved at identificere områder, hvor indsatser kan gøre størst forskel.

I Sverige har WSP udarbejdet, hvad vi kalder et “Possibilities Map”, som identificerer, hvor der ifølge Climb-modellen er de største lavthængende frugter at plukke, eller ‘The most biodiversity for the buck’, ganske enkelt, siger Scott Cole.

For at disse modeller skal fungere, kræves der gode data, noget der nogle gange kan være svært at få adgang til. WSP i Norge hjalp et mineselskab, der skulle anlægge en ny mine, med at undersøge området for den fremtidige mine og vurdere habitatet.

– Vi började med att försöka identifiera känsliga områden. Här finns det många olika verktyg och offentliga datakällor att använda. I Norge finns det hos Miljödirektoratet kartor med många olika filter där det finns möjlighet att få ut mycket information snabbt. Den kan sedan korsköras med en artdatabank för att ta reda på vilka habitat vi har att göra med, säger Mathias Jerpseth, miljörådgivare.

Efter WSP’s forarbejde var det derefter muligt at planlægge mineprojektet med hensyn til naturen og kompensere for den påvirkning, der var tilbage.

– Der findes ingen global standard for at måle eller vurdere biodiversitet, men der findes gode modeller til at prioritere områder og indsatser. For at kunne gøre det kræves det, at du indsamler gode data. Nogle gange er de tilgængelige, men ofte kan det også handle om feltstudier, siger Mathias Jerpseth.

WSP kan også støtte virksomheder i at implementere løsninger, der gør en forskel i det fysiske miljø. Kristina Larsen, økolog hos WSP, har blandt andet støttet DSB med at udarbejde en strategi for at fremme biodiversitet og rapportere i henhold til CSRD.

– Vi gennemgik deres værdikæde og analyserede deres egne aktiviteter ved at bruge det internationale rammeværk Science Based Targets for Nature. En meget stor del af deres miljøpåvirkning kommer fra deres arealanvendelse, hvor vindmøller, der producerer elektricitet, stod for en stor del, men også deres stationer. Vi kiggede også på, hvordan naturen blev påvirket langs sporene, siger Kristina.

WSP i Danmark har også arbejdet med at ombygge et gammelt rådhus til lejligheder. Her lavede WSP en gennemgang af alle habitater, der ville blive påvirket, og gennemgik derefter, hvilke aktiviteter der kunne undgås, reduceres eller ændres, og hvilke der skulle kompenseres for.
– I vores forslag valgte vi at prioritere at bevare og udvikle habitater for padder samt blomsterenge for bestøvende insekter. Vi kunne have valgt at prioritere andre typer dyr, men disse havde de største muligheder i dette projekt, siger Kristina.

Nogle, der ofte udsættes for store risici ved nye byggerier, er fuglene. Emma Komi, arkitekt hos WSP i Finland, arbejder med at tilpasse bygninger for at reducere disse risici.

– Vi overser ofte de passive effekter af et bebygget område, såsom brugen af glas eller kunstigt lys, der øges, når flere grønne områder forsvinder, siger Emma.

I Finland er kollisioner med bygninger en almindelig dødsårsag for fugle. 8-20 millioner fugle vurderes at dø på denne måde hvert år, til sammenligning står katte for omkring 1,5 millioner dødsfald. Her kan arkitekterne gøre en stor forskel. For glas kan det handle om at vælge mønstre og materialer, der gør, at fuglene kan se glasset. Når det kommer til lys, handler det om at finde kreative måder at forhindre, at lyset lækker, og sikre, at det kun bruges, hvor det faktisk er nødvendigt.

– Udover at det er vigtigt at undgå risici for fuglene, er det også vigtigt at bygge muligheder ind for fuglene, såsom grønne tage, vægge og områder. Noglse gange handler det også om at bygge mulige steder til fuglene at yngle, siger hun.

Udover at det er vigtigt at undgå risici for fuglene, er det også vigtigt at bygge muligheder ind for fuglene, såsom grønne tage, vægge og områder. Nogle gange handler det også om at bygge mulige steder til fuglene at yngle.

Emma Komi Arkitekt

Emma Komi Arkitekt