Galgebakken er Danmarks hidtil største boligrenoveringsprojekt som WSP udfører i et tæt samarbejde med BO-VEST, Galgebakkens beboere, NOVA5 Arkitekter, Jørgen Nielsen A/S og Marianne Levinsen Landskab. Da WSP tilbage i 2013 blev involveret i projektet, var der allerede udarbejdet en helhedsplan for projektets ramme, men efter at have foretaget flere forundersøgelser samt fire prøveudførelser, kunne det vurderes, at løsningerne som helhedsplanen pegede på, ikke var tilstrækkelige nok. Det var derfor nødvendigt at udvide helhedsplanen betydeligt, så det kunne sikres, at projektet ville komme helt i bund med boligernes byggetekniske og indeklimamæssige udfordringer.