En bæredygtig fremtid kræver, at vi bruger de bygninger vi allerede har. Da størstedelen af verdens bygningsmasse stadig vil stå i 2050, spiller renovering en nøglerolle i at reducere CO₂udledning og ressourceforbrug. Når vi forlænger en bygnings levetid, mindsker vi behovet for nye materialer og skaber samtidig bedre rammer for de mennesker, der bruger bygningen hver dag.