Det tidligere posthus i Hvidovre fra 1959 skal frem over huse kommunens Sundhedshus. Sundhedshuset skal samle sygeplejeklinik, sundhedscenter samt genoptræning under ét tag, og skal være en attraktiv og visionær fysisk ramme for både medarbejdere og brugere.
Den oprindelige bygning fremstår ganske lukket i sit 80'er udtryk, og gennemgår derfor en større forvandling, som indebærer en hovedindgang, der indenfor oplyses af store mængder dagslys via nye ovenlys/lysskorstene. Derudover åbnes udearealerne op mod den grønne rådhuspark og de øvrige omgivelser, så huset får en central placering og bliver en aktiv medspiller i de borgerrettede funktioner i parken.
Projektet omfatter nedrivning, sanering og efterfølgende ombygningsarbejder, installationer samt energiforbedrende renovering af klimaskærmen. Derudover skal renoveringsarbejderne overholde kravene iht. BR15.