Kort fra 1700-tallet og AI skal være med til at genskabe Gudenåen

Nicolai Thomassen fra WSP har gravet dybt i Rigsarkivet for at finde gamle kort over Gudenåen. Der ligger præcise optegnelser og beretninger, som kan være afgørende i arbejdet med at genskabe den historisk storslåede og unikke vandløbsnatur i Gudenåen, og samtidig gøre vandløbet robust overfor oversvømmelser.

Beliggenhed

Danmark

Kunde

Silkeborg Kommune

Christian VI gav i 1736 skipper Anders Gylliam Larsen den opgave at kortlægge Gudenåen – Danmarks længste å. Et af målene den gang var at kunne hente tømmer til flåden fra Silkeborg. Det var startskuddet på en af Danmarks mest omfattende vandløbsreguleringsprojekter. I en periode på mere end 100 år blev Gudenåen ændret fra et vandløb, der med sine brede stryg, mange øer og biløb og kæmpe sten, bød på en enestående vandløbsnatur, til det ensartede smalle og regulerede forløb vi kender i dag

Silkeborg Kommune ønsker at bringe Gudenåen tilbage til den storslåede, unikke og særegne form og karakter, der så detaljeret er dokumenteret i historiske kort fra 1700- og 1800-tallet. Med den genskabte form følger både en vandløbsnatur, der med sin variation og størrelse, vil være unik for DK, samtidig med at der genopstår en naturlig hydrologi, der vil løfte biodiversiteten i vandløb og ådal og samtidig gøre vandløbs- og ådalsnaturen robust overfor påvirkninger som oversvømmelser og tørke fra de igangværende klimaforandringer.

De mange historiske kort og optegnelser fra 1700 – og 1800-tallet har i dag fået overraskende stor værdi, hvor de kan bruges som led i en genskabelse af den oprindelige Gudenå og den høje biodiversitet, der i sin tid fandtes i åen og ådalen. Et projekt, der også vil være en naturbaseret løsning på de oversvømmelsesproblemer, der i dag opleves som følge af klimaforandringerne. Derfor har Silkeborg Kommune bedt WSP og Nicolai Thomassen om at hjælpe med at kigge nærmere på de historiske optegnelser.

De gamle kort er ikke bare kulturhistorie – de er en nøgle til at løse biodiversitetskrisen og til fremtidens klimasikring

Nicolai Thomassen Biolog, WSP

Nicolai Thomassen Biolog, WSP

En bredere og mere snoet å

Historiske kort fra 1700- og 1800-tallet, bevaret i Det Kongelige Bibliotek, viser et andet Gudenå-forløb end det, vi kender i dag. Dengang var åen på lange strækninger meget bredere, med lavvandede områder og småøer. For at gøre åen dybere og egnet til at sejle med pram, indsnævrede man åen ved at bygge stenhøfder ud i den. Høfderne er efterhånden sedimenteret til og blevet til land, men de gamle kort viser deres placering.

Indsnævringen af Gudenåen har haft store konsekvenser. De brede lavvandede områder er centrale for en høj naturkvalitet i vandløbet. Den naturlige evne til at håndtere store vandmængder er reduceret, hvilket øger risikoen for oversvømmelser. Klimaforandringer medfører mere nedbør, hyppigere skybrud og stigende grundvand, og det giver problemer mange steder langs åen.

Gamle kort som klimatilpasningsværktøj

Ved at sammenholde historiske kort med moderne data kan man identificere, hvor åen tidligere havde brede forløb med en stor vandføringsevne og naturlige oversvømmelsesflader.

Silkeborg Kommune og Gudenåpartnerskabet arbejder med planer om at genskabe dele af det oprindelige forløb. Det betyder at give åen mere plads, genetablere vådområder og fjerne gamle stenhøfder, så vandet kan brede sig naturligt. Disse tiltag vil:

Forbedre biodiversiteten gennem genetablering af naturlige habitater.
Reducere oversvømmelsesrisikoen ved at skabe bredere forløb og bufferzoner.
Styrke rekreative muligheder med nye stier og naturoplevelser.

De gamle kort var flere meter lange, og det har krævet store scannere og særligt fotoudstyr på Rigsarkivet og Det kgl. Bibliotek, at få dem digitaliseret.

Ud over selve kortene, har Nicolaj Thomassen også været igennem en masse beretninger og artikler.

”Beretninger fra den tid er meget grundige og indeholder værdifuld information, men skriften fra 1700-tallet er ganske svær at tyde. Der har vi også måttet ty til et AI-værktøj, til at hjælpe med at digitalisere teksten og gøre den tilgængelig”, siger Nicolai Thomassen.

IMG_kort over gudenaaen

På Silkeborg Kommunes hjemmeside kan du se de gamle kort lagt som et lag ovenpå luftfotos af Gudenåen og fornemme, hvordan forløbet har forandret sig.

Teknologi møder historie

Projektet kombinerer scanning af gamle håndtegnede kort med AI-analyse og geokodning. Det gør det muligt at integrere historiske data i moderne GIS-modeller, som bruges til at planlægge klimatilpasning og naturgenopretning.

Denne tilgang er allerede en del af Silkeborg Kommunes ambitiøse Gudenåplan, der kan blive Danmarks største naturgenopretningsprojekt – større end genslyngningen af Skjern Å.

Perspektiv i gamle kort

Hvis planerne realiseres, vil Gudenåen igen få lov til at sno sig gennem landskabet som for 200 år siden. Det er ikke kun et naturprojekt, men en klimatilpasningsstrategi, der kan inspirere resten af landet.