Europas digitale landkort er under forandring – datacentre søger nye veje til vækst

Som en del af EU's bredere Tech Sovereignty Package præsenterede Europa-Kommissionen i begyndelsen af juni sit forslag til Cloud and AI Development Act (CADA), der skal styrke Europas cloud- og AI-industri. Budskabet var klart: EU ønsker at styrke sin digitale suverænitet og samtidig imødekomme den voksende mangel på datacenterkapacitet. Målet er at tredoble kapaciteten inden for fem til syv år og samtidig gøre det lettere at udvikle nye datacenterprojekter.

Et marked præget af både vækst og begrænsninger

Bag EU's ambitioner ligger et marked, hvor efterspørgslen vokser hurtigere, end ny kapacitet kan opføres. Ifølge European Data Centre Association forventes investeringer på omkring 100 milliarder euro i europæiske datacentre frem mod 2030, mens energiforbruget ventes at stige med cirka 15 procent om året.

Data er samtidig blevet en strategisk ressource. Derfor handler placeringen af datacentre ikke længere kun om kapacitet, men også om at reducere regulatoriske risici, kontrollere driftsomkostninger og skabe langsigtede, attraktive investeringer.

De velkendte FLAP-D-markeder – Frankfurt, London, Amsterdam, Paris og Dublin – er fortsat centrale for Europas digitale infrastruktur. Men de er ikke længere det naturlige førstevalg for alle nye investeringer. Ledig kapacitet er begrænset, og mange projekter er allerede reserveret, før de når markedet. Samtidig bliver adgang til arealer med tilstrækkelig elforsyning stadig mere begrænset, hvilket øger både omkostninger og projektusikkerhed.

For investorer betyder det længere udviklingstider, større afhængighed af godkendelsesprocesser og mere komplekse beregninger af det langsigtede afkast. Derfor ses nye geografiske markeder i stigende grad som en del af risikostyringen.

Nye geografiske muligheder

Ifølge Manuel Perez Sierra kan Europas vækstmarkeder opdeles i to grupper. Den første gruppe består af Tyskland, Frankrig, Spanien, Portugal og Italien, hvor de største investeringer forventes i de kommende år.

Den anden gruppe omfatter blandt andet Polen, Holland, Danmark og Schweiz, hvor investeringerne forventes at være mere moderate, men fortsat betydelige. Fælles for de mest attraktive markeder er adgang til større arealer, stærke elforbindelser, voksende efterspørgsel og mulighed for at udvikle større campusområder eller regionale løsninger.

"Fokus flytter sig fra blot at være tæt på eksisterende digital infrastruktur til at finde lokationer, hvor energi, arealer, myndighedsgodkendelser og driftsstabilitet kan fungere sammen," siger Manuel Perez Sierra.

Sydeuropa får en mere central rolle

Sydeuropa er ved at udvikle sig til en vigtig vækstmotor for datacentermarkedet.

Spanien har eksempelvis opbygget en stærk position inden for vedvarende energi gennem store investeringer i sol- og vindkraft. Samtidig tilbyder landet adgang til større erhvervsarealer og arbejder aktivt på at tiltrække hyperscalere gennem blandt andet enklere godkendelsesprocesser. Dertil kommer den Iberiske Halvøs strategiske placering som knudepunkt for undersøiske datakabler mellem Europa, Afrika, Mellemøsten og Latinamerika.

Også Italien vinder terræn. Med Milano som centrum udvikler landet sig til et vigtigt bindeled mellem Centraleuropa og Middelhavsregionen, blandt andet gennem omdannelse af eksisterende industriområder og styrket international forbindelse.

Norden står stærkt

Mens Sydeuropa tiltrækker investeringer gennem arealer, forbindelser og energimuligheder, har Norden sine egne styrkepositioner. Stabil adgang til kulstoffattig elektricitet, køligere klima og stor erfaring med komplekse infrastrukturprojekter gør regionen særligt attraktiv for energiintensive datacentre – herunder AI og high-performance computing.

"Det er faktorer, som igen og igen indgår i investorernes beregninger – og de findes alle i de nordiske lande," siger Matthew Beck, Project Director for Mission Critical hos WSP i Norge.

Danmark er et eksempel på, hvordan disse styrker kan omsættes til konkrete fordele for både investorer og samfundet omkring datacentrene.

Netop koblingen mellem digital infrastruktur og energisystemet er en af Danmarks særlige styrker. Overskudsvarme fra datacentre kan i mange tilfælde indgå i den lokale fjernvarmeforsyning og dermed bidrage til en mere effektiv udnyttelse af energien. Det understøtter både den grønne omstilling og ambitionen om at udvikle datacentre som en integreret del af fremtidens energi- og forsyningsinfrastruktur.

Datacentre bliver komplekse systemprojekter

I takt med at markedet bevæger sig fra planlægning til realisering, ændrer kravene til rådgivere sig også.

Datacentre kan ikke længere betragtes som enkeltstående bygninger. De skal planlægges som integrerede systemer, hvor energiforsyning, nettilslutning, bygningsdesign, køling, vandforbrug, myndighedsgodkendelser og driftsøkonomi hænger tæt sammen.

"Vi skal se disse projekter som integrerede systemer, hvor tidlig koordinering mellem energiforsyning, bygninger og infrastruktur kan reducere risikoen og forbedre den langsigtede performance," siger Eduardo Blanco Castrejon, Head of WSP Property & Buildings i Spanien.

Ifølge ham vil værdien i stigende grad ligge i evnen til at håndtere komplekse systemer – ikke blot at bygge dem.