Kystbeskyttelse af Bogense

Bogense er blevet identificeret som et af de mest stormflodsudsatte områder i Danmark, og som følge heraf har kommunen iværksat et omfattende kystbeskyttelsesprojekt.

Beliggenhed

Danmark

Kunde

Nordfyns Kommune

Status

Nu - 2025

WSP's rolle

Rådgiver

Havet har tidligere vist sin kraft ved Bogense, herunder i december 2021, da vandstanden steg med halvanden meter, under stormen Malik i januar 2022, og senest i december 2023. Det område, der skal beskyttes, omfatter både by og sommerhuse samt vigtige Natura 2000-områder, §3-natur og beskyttede arter. WSP har udarbejdet detailprojektet og miljøkonsekvensvurderingen for projektet på vegne af Bogense Kommune.

Tilbagetrækning er en fordel

Generelt er tilbagetrækning af kystbeskyttelsen og diget blevet implementeret så langt inde i landet som muligt.

Ved at forskyde diget længere ind i landet kan der opnås flere fordele. Dette kan inkludere skabelsen af værdifuld natur i form af strandenge foran diget, samtidig med at et mindre dige kan opføres, som lettere integreres i landskabet. Dette resulterer i både billigere etablering af diget, da det ikke behøver at være lige så omfattende, og mindre krav til dets robusthed mod bølger. Derved minimeres behovet for lange diger, der skal beskyttes af sten.

Overskudsjorden fra de tidligere diger kan anvendes til at hæve engarealet en smule, hvilket øger dets robusthed mod stormflod og stigende havvand. Hvor det ikke er muligt at flytte diget tilbage, foretages i stedet forhøjelse og forstærkning af det eksisterende dige.

Indarbejdelse af naturlige materialer

Digerne, som indarbejdes i landskabet, består overvejende af naturlige materialer såsom sand, ler og muld. Der implementeres stenbeskyttelser ved steder, hvor diget bliver påvirket kraftigere af bølgerne, men stenkonstruktionerne dækkes i videst omfang af muld og overskudsjord, så diget passer bedre ind i landskabet.

”Diget er ikke kun et teknisk anlæg, der skal beskytte mod stormflod. Vi søger hele tiden at minimere påvirkningen af naturen og tænke rekreative muligheder ind i løsningerne”, siger Christian Helledie, der er kystteknisk chef i WSP Danmark.

For at højvandsmuren generer mindst muligt, søger man i byområderne at integrere løsningerne ind i eksisterende byrum. Enkelte steder vil der være mobile højvandsporte for at kunne opretholde trafikken ved havnen. Stormflodsbeskyttelsen skal holde i mindst 50 år og er optimeret til, at der i videst muligt omfang kan bygges videre på løsningerne i fremtiden.

Geodata spiller en central rolle

GIS og Geodata har været af afgørende betydning for projektet.

Ved at integrere offentligt tilgængelige data fra Danmarks Højdemodel med egne målinger fra droner og skibe, kunne der opnås præcise og sikre data. Dette gjorde det muligt at overvåge om kysten trækker sig tilbage, om der bygges på i de enkelte områder, eller om digerne er sunket.

WSP udarbejdede kystprofiler langs hele diget i Q-GIS, hvorefter disse profiler blev modelleret for at vurdere stormerosionen og bølgeforholdene foran diget. Resultaterne fra modelleringen blev derefter anvendt til at projektere diget. Samtidig blev der udviklet geotekniske modeller til eftervisning af digets stabilitet, der er baseret på geologien i området.

Miljøvurderingen af projektet er blevet afsluttet, og det er blevet politisk vedtaget i Nordfyns Kommune. Det afventer nu blot endeligt høringssvar fra Miljøstyrelsen, hvorefter projektet kan gå i udbud. Forventningen er, at kystbeskyttelsesprojektet vil være afsluttet i 2025.