Restaurering af historiske bygninger i Grønland

I Grønland kan de ældste bygninger i dag dateres tilbage til 1720'erne og Danmarks kolonisering af landet. De gamle bygninger er træ- og stenbygninger. Størstedelen af træbygningerne er oprindeligt fragtet fra Skandinavien til Grønland som præfabrikerede dele. I Grønland er træhusene blevet samlet, opført og malet i forskellige farver alt efter deres funktion. Stenbygningerne er ofte blevet opført ved brug af materialer, der går tilbage til dengang vikinger og inuitter bosatte sig i Grønland. 

Center for Bygningsbevaring har hjulpet de sidste 30 år 

I løbet af de seneste 30 år har Center for Bygningsbevaring - i dag en del af WSP -  restaureret og istandsat historiske og bevaringsværdige bygninger i Grønland. Restaureringsprojektet har omfattet 24 bygninger i tre forskellige byer, og består af butikker, beboelseshuse for kolonibestyre og assistenter, bygninger til håndtering af hvaltran, en kirke og et lille hospital. Flere af bygningerne er blevet flyttet adskillige gange. De fleste bygninger er i dag blevet til museer, anvendes til opbevaring eller står tomme. 

Specialister i restaurering af ældre bygninger

Anders Bæhr Nielsen og en kollega var i 2017 i den sydlige del af Grønland for at foretage bygningsundersøgelser og planlægge et projekt, som skulle transformere to fiskepakhuse i Paamiut om til et lokalt kulturcenter og kajakværksted. Samme år udarbejdede de et projektforslag for Nanortalik Museum om at restaurere to yderligere fiskepakhuse og omdanne dem til en café, udstillingslokaler og et kunstnerværksted.

"Imens vi var i Grønland blev det tydeligt at mange af de historiske bygninger lider under manglende eller forkert vedligeholdelse, der fører til forfald og tab af kulturhistoriske værdier.
Derfor var det også en god nyhed, da Nanortalik Museum ringede sidst i august 2021 til os og fortalte, at de havde samlet nok penge til at starte et projekt op omkring vedligeholdelse. Vi fløj tilbage til Grønland for at kortlægge og undersøge bygningerne og rådgav flere igangværende vedligeholdelsesprojekter. Bagefter tog vi tilbage til Danmark for at lave planer, vedligeholdelsesprogrammer og detaljerede instruktioner og materialespecifikationer for hver enkelt bygning", siger Anders. 

Vores kollegaer hos WSP Arctic har hjulpet os med ingeniørarbejde og vurdering af stenmolen under pakhusene, som er en del af Paamiut-projektet. Tidligere har WSP Arctic's MEP-ingeniører designet varme- og elinstallationer til vores projekt med restaurering af en af de smukkeste bygninger i Grønland, den Blå Kirke i Sisimiut", fortæller Anders Bæhr Nielsen. 

En udfordring ved restaureringen af de gamle huse i Grønland er, at størstedelen af bygningerne har været vedligeholdt forkert og deres forfald er kun blevet værre med tiden, fordi der er anvendt de forkerte materialer. Desværre er de korrekte materialer ikke til at finde lokalt i Grønland, men skal bestilles. Det kan tage op til seks måneder at levere materialerne, så de lokale har derfor typisk anvendt fx plastikmaling fra lokale butikker. Problemet er, at moderne maling ikke giver træet mulighed for at ånde, hvilket medfører komplikationer med fugt og kondensering. Hele kernen i dette projekt, er derfor at give de lokale et værktøj, der sætter dem i stand til at planlægge og udføre vedligeholdelsesarbejdet på de historiske bygninger, i prioriteret rækkefølge og efter de mest hensigtsmæssige metoder, der samtidigt respektere bevaringsværdierne.

Effektiv og værdifuld hjælp til selvhjælp

Som en del af restaureringen har  Anders og hans kollegaer fra Center for Bygningsbevaring være i gang med at skabe hjælp til selvhjælp i restaureringen af bygningerne. 

"Vi har for eksempel fundet opskriften på den originale maling, som er med til at give bygningerne deres særlige karakter. Malingen består af tran fra hval eller sæl, harpiks og farvepigment og er meget vandafvisende. I forsøget med at genskabe den originale maling fandt vi ud af, at torskeleverolie eller linolie er gode alternativer til hvaltran. Sådan forsøger vi at genoplive traditionelle metoder til  vedligehold af bygningerne lokalt", siger Anders Bæhr Nielsen. 

På nuværende tidspunkt skal kommunen i Kujalleq indsamle flere midler til transformering af fiskepakhusene, og håbet er at kunne påbegynde arbejdet om et år eller to. Ind til  da må rådgivningen ske fra Danmark. 

"Vores manualer til vedligeholdelse bliver allerede fulgt og vi arbejder på at vende tilbage for at undervise og afholde workshops og kurser om korrekt vedligeholdelse af de historiske bygninger, for kommunens folk, museer og lokale byggefirmaer", siger Anders. 

Projekterne er en vigtig del af bibeholdelsen af Grønlands kulturarv og vil med stor sandsynlighed også kunne bidrage til den lokale udvikling af turistindustrien, der er meget stolte af at fremvise de historiske bygninger. Derudover bidrager projekterne til lokal beskæftigelse og de lokale borgere kan opnå nye kompetencer og erfaring indenfor restaurering, så de fremadrettet kan bevare de historiske bygninger med mindre hjælp fra Center for Bygningsbevaring.

 Målet med restaureringen af Grønlands kulturarv er at hjælpe med at genoplive Grønlands historiske landemærker, støtte den lokale økonomi og klæde lokalbefolkningen på til at bevare deres kulturarv til glæde for fremtidige generationer.