Novozymes enzymfabrik i Kalundborg beskæftiger over 600 personer og producerer en række enzymer ved hjælp af bioteknologiske processer. Produktet anvendes i en bred vifte af produkter fra husholdningsprodukter og rengøringsmidler til mad og drikkevarer.
WSP blev i begyndelsen af 2012 kontaktet af Novozymes, som bad WSP om at levere et konceptdesign for udvidelse og opgradering af deres dekanteringsanlæg i bygning AC i deres enzymfabrik i Kalundborg.
En detaljeret og klar planlægning og projektering var nødvendigt for at sikre, at projektet blev en succes. Man gik derfor grundig til værks i projekteringsfasen i forhold til logistik, tidsplaner og byggeplaner. Det var desuden vigtigt, at der var en god og struktureret overgang fra designfase til konstruktionsfase, hvilket blev fulgt til dørs, ved at WSP leverede byggeledelse gennem hele processen. Tydelig og klar kommunikation var desuden essentielt for et multikulturelt, integreret team. WSP’s kendskab til produktionsprocessen og den generelle drift var en af de store grunde til, at projektet fik så stor succes.
På grund af projektets succes blev WSP hyret af Novozymes til at bistå deres generelle investeringsprogram, som omfatter deres faciliteter i Kalundborg, København og Fuglebakken. WSP har siden arbejdet tæt sammen med Novozymes og deres tekniske eksperter og deres leverandører.