Lyngby Stadion er en del af Storkøbenhavns største idrætsanlæg Lyngby Idrætspark. Det rummer fodboldanlæg, svømmehal, opvisningshal og tennisanlæg. Disse danner rammen for 28 forskellige foreninger og idrætsgrene som fodbold, håndbold, atletik, tennis, svømning, udspring, bueskydning, dans, boksning, hockey, kegler, billard, gymnastik samt aftenskoleundervisning m.m.
Projektet var første etape på udbygningen af et rent fodboldstadion og omfattede etablering af en ny tribune, der udover 3.000 overdækkede siddepladser også indeholder tv-platforme, pressepladser, rum for sikkerhed og overvågning, speakerboks, tv-studie, toiletfaciliteter til publikum samt TV og presse m.fl., udsalgssteder for publikum, teknikrum, rengøringsrum og depotrum m.m. Dertil blev den udskældte atletikbane rundt om opvisningsbanen fjernet og Kongens Lyngby fik dermed for første gang et rigtigt fodboldstadion. I stedet er en ny atletikbane etableret nordøst for stadionet.