Østeråparken

I det gamle godsbaneområde i Aalborg – tæt på Østerådalen og Limfjorden – opføres nye udlejningsboliger med en vision om at skabe en helt ny og attraktiv bydel.



Beliggenhed

  • Aalborg, Danmark

Kunde

  • Lærenes Pension

Status

  • 2016-2018

Arkitekt

  • Aart Architects A/S

Rolle

  • Underrådgiver

Ny ambitiøs og attraktiv bydel

Det gamle godsbaneområde i Aalborg ligger i knudepunktet, hvor Østerådalens flade landskab - mellem byens østlige og vestlige kridtbakker - møder den tætte by. I kraft af den tidligere funktion opleves Godsbanearealet som en åben flade med få, relativt lave bygninger, men dette skal forvandles til et nyt og attraktivt bymiljø – blandt andet med 194 nye udlejningsboliger, som får navnet Østeråparken.

Bygningerne i området anvendes i dag primært til erhvervsformål og tillægges ikke umiddelbart særlig bevaringsværdi. Til gengæld vurderes den tidligere stykgodsterminal-bygning, den tidligere private godsbaneterminal samt den gamle private godsbanes remise og værksted at rumme potentiale i forhold til bevaring og genanvendelse.

Projektet omfatter 194 nye udlejningsboliger - alle med stor altan – i størrelsesordenen fra 50 til 100 m2. Lejlighederne har en bred målgruppe, så både familier, enlige og studerende, der vil dele en lejlighed, får mulighed for at bo i området.

img-osterabyen

Østeråparken

Miljø- og miljøvenligt byggeri

Godsbanearealets udpegning som arkitektonisk eksperimentarium og bæredygtig bydel skal afspejles i den nye bydels bebyggelse og i udformning af de udendørs opholdsarealer, hvor der vil være små vandløb, fodboldbaner, legeområder og en skøn park. Det kommer blandt andet til udtryk i materialevalg og formsprog, og i brug af bæredygtige og miljørigtige løsninger.

WSP er underrådgiver til totalentreprenør Raundahl & Moesby og udfører bygningskonstruktioner, afløb i jord, elinstallationer, vvs-installationer, energirammeberegninger, ventilation, brandforhold m.v.