Før Warm Springs-udvidelsen var der ingen offentlige transportlinjer forbundet til BART-linjen syd for Fremont og pendlere blev derfor nødt til at tage til Fremont station, hvor det var særdeles svært at finde parkering. Med udvidelsen af Warm Springs-linjen bliver der desuden etableret 2.082 nye parkeringspladser, som skal afhjælpe og reducere trafikken på de nærliggende motorveje. Man forventer, at ca. 6.000-7.000 passagerer vil komme til benytte den nye jernbaneudvidelse.
Stationsbygningen har 42 solar-drevne ladestandere til el-biler, og der blev derudover installeret cykelstativer og cykelskure, for at garantere at stationen er let tilgængelig for både cyklister og fodgængere. Stationen er desuden forbundet til busnetværket, for at skabe gode transportforbindelser mellem toglinjer og Alameda-Contra Costa Transit (AC Transit) busser.
Projektet kommer til at koste omkring 340 millioner DKK, og er derfor ikke bare en udvidelse af jernbanen, men en helt ny intermodal transit hub, som skal lette trafikken i regionen. Der vil blive etableret mere end 2.000 solcellepaneler på taget samt på de parkeringspladser, som kan generere 512 kilowatt i timen – hvilket er nok til at forsyne stationens energibehov i dagtimerne. Der vil derudover blive etableret et stort vådområde, som skal udligne de indvirkninger projektet vil have på det omkringliggende naturområde.
Stationen har et moderne design med elevatorer og rulletrapper, så der er let adgang til den forhøjede platform. Lokale kunstneriske elementer er blevet integreret i designet, herunder der vi kalder “Sky Cycles,” som er farverige glasmontre udfærdiget af kunstneren Catherine Widgery.
Man har lavet et fleksibelt design, som gør det muligt i fremtiden at etablere en ny station i Irvington, som ligger midtvejs mellem stationen i Fremont og den nye station i Warm Springs. Man har også planer om i fremtiden at udvide linjen yderligere med en sydlig gren ud til San Jose og Santa Clara County.