Jes Hansen har været en del af ledelsen i WSP siden 2003 og har i den periode været udstationeret tre gange til henholdsvis Australien fra 2003-2006, Skotland fra 2006-2008 og England fra 2008 til 2011. Han har arbejdet med projekt- og programledelse på en række større nationale og internationale projekter og var blandt andet en af drivkræfterne bag global projektledelse i WSP-organisationen. Jes blev en del af det internationale ledelsesteam i Europa i 2012, men blev allerede i 2014 valgt som administrerende direktør for WSP Danmark. Han blev dermed en integreret del af det nordiske ledelsesteam og han har siden da arbejdet hårdt på at gøre WSP til en førende spiller på det danske marked.
Jes er uddannet bygningskonstruktør, men har derudover en kandidatuddannelse i program– og projektledelse fra UNSW og en Master i Business Administration fra Cambridge University.
Lars Bo er uddannet ingeniør og har været en del af WSP-organisationen siden 2015. Han er ansvarlig for WSP's byggeriafdeling i Odense, hvor han styrer et mindre team, specialiseret i byggeriprojektering. Lars Bo har haft en lang karriere i rådgiverbranchen med international erfaring fra både UK og Mellemøsten. De seneste år har Lars primært beskæftiget sig med projektledelse på større projekter, herunder det nye Universitetshospital i Århus (DNU) og Nyt OUH i Odense.
Kaare har været en del af WSP siden 2017 og er markedschef for Transport og infrastruktur. Han har 20 års erfaring som chef og projektleder fra blandt andet DSB, Bombardier Aerospace og Odense Letbane.
Kaare kommer fra en stilling som projektchef ved Odense Letbane, hvor han blandt andet har været ansvarlig for drift og vedligehold samt anskaffelse af tog, systemer og infrastruktur. Kaare har en bred erfaring fra driftsorganisationer, hvor han har beskæftiget sig med indkøb, kontraktstyring, lean og procesoptimering samt asset management og vedligehold. Kaare har desuden arbejdet inden for luftfartsområdet, hvor han har erfaring fra begge sider af bordet. Han har både varetaget levering og idriftsættelse af flyflåder fra leverandørsiden, men har også prøvet at arbejde i kundens organisation, hvor han sad med drift og planlægning hos forskellige flyselskaber.
Hans Peter er uddannet ingeniør og har været en del af WSP-organisationen siden 2013. Han er markedschef for WSP's byggeriafdeling i Odense, hvor han opsøger opgaver og samarbejdsrelationer inden for byggebranchen. Hans Peter har haft en lang karriere i rådgiverbranchen med ledelseserfaring fra flere af de store danske rådgiverfirmaer. De seneste år har Hans Peter primært beskæftiget sig med afdelingsledelse og projektledelse på større projekter, herunder Nyt OUH i Odense.