Vi hjælper dig med at indhente diverse myndighedsgodkendelser til etablerede virksomheder, der skal gennem en revurdering og til nyopstartet virksomhed.
Du får et godt overblik over nødvendige tilladelser og dokumentationskrav, der skal opfyldes i en ansøgning om miljøgodkendelse. Vi afgrænser opgaven, skriver ansøgningen og varetager dialogen med myndigheden i godkendelsesprocessen.
Vi udbyder en lang række af ydelser
Miljøgodkendelse
I skal søges om miljøgodkendelse, hvis I skal opføre ny virksomhed eller udvide/ændre eksisterende virksomhed.
Revurdering af miljøgodkendelse
Virksomheder bliver mødt af krav fra miljømyndigheden om revurdering af miljøgodkendelsen. I de tilfælde skal der på ny indsendes en ansøgning om miljøgodkendelse, der redegør for eventuel ny teknologi (BAT¬-konklusioner) og andre nye vilkår. Alle vilkår revurderes og der vil blive udstedt en ny miljøgodkendelse fra myndigheden.
BAT-tjeklister
Virksomheder, der forurener, skal begrænse forureningen, så det svarer til de bedst tilgængelige teknikker, BAT (Best Available Techniques). EU har udarbejdet en række BAT-konklusioner med krav til større virksomheder, og dem skal miljømyndigheden tage højde for i miljøgodkendelsen. Derfor er et af kravene til en ansøgning om miljøgod¬kendelse, at der skal redegøres for BAT.
Basistilstandsrapport
Virksomheder på bilag 1 (jf. godkendelsesbekendtgørelsen) der bruger, fremstiller eller frigiver relevante farlige stoffer, skal udarbejde en basistilstandsrapport. Formålet med basistilstandsrapporten er at fastlægge basisforureningstilstanden i jord og grundvand, så virksomheden ved eventuelt driftsophør kan håndtere den forurening, der er opstået i driftsperioden. Ud over at have stor erfaring med basistilstandsrapporter, så er vi solidt funderet inden for kemiske vurderinger, fx inden for PFAS, og kan derfor foretage en grundig kortlægning, der afgrænser jeres ansvar.
Udlednings- og tilslutningstilladelse af spildevand
Der skal ansøges om udledningstilladelse til udledning af spildevand og overfladevand til recipient (fx hav eller vandløb). Hvis I afleder spildevand til offentlige spildevandsanlæg, skal der ansøges om en tilslutnings¬tilladelse.
Vurdering af lugt- og luftforurening og korrekt dimensionering af skorstenshøjder
Hvis der er emissioner til luft via fx en skorsten skal der spredningen beregnes for at sikre, at skorstenen er dimensioneret korrekt og at immissionsgrænse¬værdierne (B¬værdi) er overholdt.
Støjberegninger til vurdering af ekstern støj fra industri
Er der væsentlige støj-emissioner forbundet med virksom¬hedens aktiviteter kan vi lave en støjmodellering og dimensionere passende afværgeforanstaltninger (fx støjvæg) for at reducere støjudbredelsen.
VVM-screening og miljøkonsekvensvurdering
Virksomhedsudvidelser og nye faciliteter skal miljøscreenes. Miljømyndigheden vurderer på baggrund af screeningen, om der er behov for en miljø-konsekvensrapport.
For større projekter, omfattet af bilag 1 i miljøvurderings¬loven, skal der udarbejdes en miljøkonsekvensrapport, der bl.a. vurderer, om og hvordan projektet påvirker Natura 2000-områder, og hvordan det eventuelt kan ændre tilstanden i et habitatområde.
Miljøfremmede stoffer
Udleder eller håndterer din virksomhed miljøfremmede stoffer, så har du hos WSP adgang til en række eksperter, der arbejder med forekomst, risikovurdering og håndtering af miljøfremmede stoffer som fx tungmetaller, chlorerede opløsningsmidler og PFAS. Vi har erfaring fra en lang række projekter med jord- og grundvandsforurening, bygningsforurening, spildevandsudledninger mm. Den viden kan vi bruge i både ovenstående ydelser og mere specifikke problemstillinger, som kan være meget forskellige fra virksomhed til virksomhed.